Jeg hygger mig.
Jeg nyder at se til mens verdens største skuespil foregår omkring mig. Det er en lang forestilling og sommetider får jeg lyst til at gå ud i foyéen at se på kunst, telefonere eller bare lade mine tanker flyde frit. Andre gange er forestillingen så medrivende og levende, at jeg tror fuldt og fast på, det er virkeligheden jeg ser udspille sig foran mig. Men jeg ved nu, at det bare en en forestilling - totalteater, jovist, men ikke desto mindre en forestilling. Nogle gange ligner det en tragedie, andre gange en revy over samme tema. Til tider er det komisk, kærligt og smukt, og andre gange er det bare plat og sølle.
Det er nu gået op for mig, jeg selv er instruktør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar