Den første historie handler om dansk-amerikaneren Hanna Jeackel på 67, som efter 40 år i USA besluttede sig for at flytte til Mexico. Da hun nåede grænsen ville Amerika ikke lukke hende ud.
Salem News:
(Progreso, Yucatan halvøen, Mexico) - Hanna Jaeckel havde gjort op med sig selv. Efter omhyggeligt at have overvejet den nuværende økonomiske og politiske situation i USA, sorterede den 67 år gamle dansk-fødte kvinde gennem en helt livs ejendele, pakkede det hele i sin Chevrolet SUV, og tog til den mexicanske grænse ledsaget af rottweileren Katinka.
Jaeckel, der havde været bosat i USA i over 40 år, afbrudt af et par år, da hun og hendes tidligere mand boede i Indonesien, havde allerede sikret sig en feriebolig i Progreso, en fiskerlandsby på Yucatan-halvøen. Progreso er populær hos de amerikanske og canadiske "snowbirds." Snowbirds, som de kaldes, er pensionister, der bruger vintermånederne i syd og trækker tilbage i nord for foråret og sommeren. Men Jaeckel er ingen Snowbird. Da hun lukkede dørene på hjemmet i Bridgeport, Connecticut, var det for sidste gang. Hendes hjem gennem 24 år kunne hun ikke længere betale og efter flere måneders granskning af sine muligheder, valgte hun at flytte til Mexico. Hun havde ikke regnet med nidkære amerikanske grænsevagters forsøg på at blokere hendes udgang.
Det tog Jaeckel fire dage at køre fra Connecticut til Brownsville / Matamoros grænseovergangen. Ved ankomst til grænsen, rapporterer hun, at hun blev tilbageholdt af to amerikanske grænsevagter, der bad hende om at vende om og tage hjem. "Vi kan ikke lade dig gå," sagde de til hende. Hun informerede dem hun var opsat på at tage videre. Hun fortæller at grænsevagterne indtog en autoritær tilgang til hende, og begyndte at kræve flere og flere dokumenter. De fortalte hende, at hendes danske pas "var ikke nok." De bad om bevis for ejerskab af hendes bil. Hun viste dem forsikring og registrering. De spurgte derefter om hun havde nogen anden legitimation. Hun viser dem hendes danske kørekort og et internationalt kørekort. Vagterne fortalte hende, at disse dokumenter ikke var gyldige. Da hun meddelte dem, at Bridgeport motorkontor havde fortalt hende noget andet, skiftede de gear og forlangte hendes danske fødselsattest, som hun også viser dem.
På det tidspunkt, rapporterer hun, trak de sig tilbage til en nærliggende bygning. Da de kom tilbage, hørte hun en af dem informere den anden, "jeg kørte en søgning på hende men hun er ikke på nogen af vores lister." Jaeckel spekulerede på, hvilke lister der mon var tale om. Vagterne begyndte derefter en anden kurs. "Mexico er et meget voldeligt land. Vi synes ikke, det er sikkert for dig at rejse dertil. Vi forsøger blot at beskytte dig!" Da hun erklærede hun ville rejse alligevel, informerede en af vagterne hende: "Vi tror ikke, vi kommer til at lade dig gå." På det tidspunkt, rapporterer Jaeckel, tager hun sin mobiltelefon frem og angiver at ville ringe til den danske ambassade. Vagterne gav efter og lod hende passere.
Jaeckel, der havde været bosat i USA i over 40 år, afbrudt af et par år, da hun og hendes tidligere mand boede i Indonesien, havde allerede sikret sig en feriebolig i Progreso, en fiskerlandsby på Yucatan-halvøen. Progreso er populær hos de amerikanske og canadiske "snowbirds." Snowbirds, som de kaldes, er pensionister, der bruger vintermånederne i syd og trækker tilbage i nord for foråret og sommeren. Men Jaeckel er ingen Snowbird. Da hun lukkede dørene på hjemmet i Bridgeport, Connecticut, var det for sidste gang. Hendes hjem gennem 24 år kunne hun ikke længere betale og efter flere måneders granskning af sine muligheder, valgte hun at flytte til Mexico. Hun havde ikke regnet med nidkære amerikanske grænsevagters forsøg på at blokere hendes udgang.
Det tog Jaeckel fire dage at køre fra Connecticut til Brownsville / Matamoros grænseovergangen. Ved ankomst til grænsen, rapporterer hun, at hun blev tilbageholdt af to amerikanske grænsevagter, der bad hende om at vende om og tage hjem. "Vi kan ikke lade dig gå," sagde de til hende. Hun informerede dem hun var opsat på at tage videre. Hun fortæller at grænsevagterne indtog en autoritær tilgang til hende, og begyndte at kræve flere og flere dokumenter. De fortalte hende, at hendes danske pas "var ikke nok." De bad om bevis for ejerskab af hendes bil. Hun viste dem forsikring og registrering. De spurgte derefter om hun havde nogen anden legitimation. Hun viser dem hendes danske kørekort og et internationalt kørekort. Vagterne fortalte hende, at disse dokumenter ikke var gyldige. Da hun meddelte dem, at Bridgeport motorkontor havde fortalt hende noget andet, skiftede de gear og forlangte hendes danske fødselsattest, som hun også viser dem.
På det tidspunkt, rapporterer hun, trak de sig tilbage til en nærliggende bygning. Da de kom tilbage, hørte hun en af dem informere den anden, "jeg kørte en søgning på hende men hun er ikke på nogen af vores lister." Jaeckel spekulerede på, hvilke lister der mon var tale om. Vagterne begyndte derefter en anden kurs. "Mexico er et meget voldeligt land. Vi synes ikke, det er sikkert for dig at rejse dertil. Vi forsøger blot at beskytte dig!" Da hun erklærede hun ville rejse alligevel, informerede en af vagterne hende: "Vi tror ikke, vi kommer til at lade dig gå." På det tidspunkt, rapporterer Jaeckel, tager hun sin mobiltelefon frem og angiver at ville ringe til den danske ambassade. Vagterne gav efter og lod hende passere.
Alt i alt blev Jaeckel tilbageholdt i to timer. Hun fortæller at gjorde turen til Progreso på fire dage uden yderligere uheld. "De Forenede Stater er blevet en politistat," erklærer hun. "De havde ingen ret til at forsøge at forhindre mig i at forlade landet, og hvis jeg ikke havde truet med at ringe til ambassaden, ville de ikke have lade mig passere." Jaeckel siger, at hun er glad for sit nye hjem i Progreso, hvilket er omkring en kvart kilometer fra havet. "Jeg er meget imponeret over den åbenhed og venlighed det mexicanske folk besidder" siger hun. "Der er en underliggende frygt, jeg har fornemmet i Amerika i de sidste fire år, og jeg føler den ikke her." Hun siger, at hun føler sig heldig i at have besluttet at gå, da hun gjorde. "Hvis der kommer en anden 9/11 - type begivenhed," siger hun, "vil de måske lukke grænserne. Jeg er så glad for jeg slap ud, da jeg gjorde. "
-----
Hanna har gennem de sidste mange år været fundraiser og aktiv debattør i amerikanske politiske anliggender. Hun har igennem flere år haft en kritisk tilgang til amerikansk udenrigspolitik - særligt forholdet til Israel og amerikansk imperialisme har haft hendes bevågenhed - måske var netop det forhold medvirkende til hendes ophold ved grænsen, selvom hun ikke var på nogen af listerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar