fredag den 26. august 2016

Old News

Ved du hvor du kommer fra?

Den etablerede videnskab har igennem mange år forsøgt at besvare dette spørgsmål ved at tidsbestemme og lokalisere menneskets oprindelsespunkt og senere udbredelse. Den gængse opfattelse har flyttet sig fra at mennesket var skabt af Gud for knap 6.000 år siden, til at de første Homo Sapiens opstod i Afrika for ca. 200.000 år siden, udvandrede fra Afrika for ca. 75.000 år siden, og nåede Asien, Australien og Europa for 40-45.000 år siden og de Amerikanske kontinenter 14-30.000 år siden.




Ikke desto mindre har forskere verden over alene i år fundet adskillige tegn på at denne opfattelse endnu engang må ændres, endda ganske betragteligt.

Eksempelvis har italienske arkæologer gravet i Eritrea og fundet fodspor efter mennesker, som forskerne har givet en alder af 800.000 år, tillige med to kranier, som angiveligt skulle være 1.000.000 år gamle. http://www.shabait.com/news/local-news/22405-discovery-of-ancient-human-remains-discovered-in-nrs-region

Endvidere har russiske arkæologer fundet verdens ældste nål i Denisovahulen i et kulturlag der tidsbestemmer nålen til at være over 50.000 år gammel. De øvrige kulturlag i hulen strækker sig 282.000 år tilbage i tiden, og fortæller i øvrigt en historie om at flere forskellige menneskeracer har levet og parret sig imellem hinanden i hulen i flere tusinde år. http://siberiantimes.com/science/casestudy/news/n0711-worlds-oldest-needle-found-in-siberian-cave-that-stitches-together-human-history/




Et underrapporteret fund fra Denisovahulen er temmelig sensationelt, nemlig at fortidsmennesket ikke alene parrede sig på tværs af racerne, men at en af disse racer endnu er ukendt. Der er nemlig fundet spor af en fjerde arkaisk race i DNA'et fra beboerne i Denisovahulen. http://www.nature.com/nature/journal/v505/n7481/full/nature12886.html http://adsabs.harvard.edu/abs/2014Natur.505...43P

Fra at være skabt af Gud for ca. 6.000 år siden ser det nu ud til at mennesket er opstået for ca. 300.000 år siden bl.a. som et resultat af raceblanding mellem flere forskellige menneskeracer, som hver især er opstået uafhængigt af hinanden for endnu lægere tid siden. Over de seneste 200 års forskning er menneskehedens historie blevet hundreder af tusinde år længere. Gad vide hvad forskerne finder til næste år?

Ingen kommentarer: