Informationsteori II, undergrunden

Fra cidadedoslogos.com

I forsøget på at udstikke en retning for verdens gang er jeg blevet opmærksom på, hvor mange mulige og ubekendte faktorer, der har betydning for retningen. Som tidligere beskrevet er hele vores forståelse af verden, og hvem vi selv er i den, et sammenkog af egne erfaringer og andres fortællinger. Vores konklusioner og personlige valg, hvor velovervejede de end måtte være, vil derfor altid være funderet på et ufuldstændigt grundlag - for så vidt at vi ikke ved alt om noget. Vi satser.

Vi satser på, den viden vi har er tilstrækkelig til at træffe et valg på. Enten det, eller vi føler os nødsaget til at handle og så er der ikke så meget andet at gøre, end at handle, ud fra den viden vi har hver især. Vi satser på, de følelser vi får skal udleves og passer til situationen. Vi satser på, den information vi modtager fra statskontrolleret eller reklamefinansieret TV, radio, aviserer, dagblade, nyhedstjenester, telegrambureauer, fanden og hans pumpestok er lødig, oplysende og sandfærdig.

Derfor synes jeg, der er fornuft i, at undersøge hvor den viden, jeg modtager, kommer fra. Måske har du selv dybfølte meninger om den ene eller anden nyhedskanal, avis eller forfatter. Måske søger du slet ikke din viden selv. Måske har du allerede en bred eller dyb viden om dette eller hint - men hvornår har du sidst søgt efter viden, der kan kompromittere den viden du allerede har? Hvornår har du sidst forsøgt inderligt, at rumme det modsatte standpunkt af et princip du har? Og hvad har det så med verdens gang at gøre og hvor viden kommer fra?

Det har alt med forståelsen af verdens og videns gang at gøre. At kunne rumme alle standpunkter, overbevisninger, følelser og meninger er en forudsætning for den søgende. Ingen viden er overflødig. Sandheden er noget vi skaber. Sandheden er noget, andre skaber for os.

Jamen, bliver alt så ikke bare ligemeget? Kun i et kort øjeblik indtil du har orienteret dig i kraft af din nye viden.

Kan man så slet ikke vide noget med sikkerhed? Jo, hvis vi accepterer, at sikkerhed er en sandsynlighedsberegning foretaget på grundlag af den viden vi har.

Men nogen gange oplever jeg, at den viden, jeg bliver præsenteret for, er helt utrolig.

Fra RT, Singulatrum el al., 2011, danielofdoria.com

Fra niternat.com

Informationsteori I, overfladen

Fra filmen Network, 1976

Hvis du ser TV har du måske undret dig over, hvem der bestemmer indholdet. Det er klart du selv betjener apparatet, men udvalget du zapper henover er blevet forberedt, programsat, tilrettelagt og produceret af nogen til lige netop dig - eller et andet segment - mod betaling. Fra et filosofisk standpunkt kan man sige, at produktet, eller udsendelsen, er resultatet af mødet mellem kunstneriske kræfter, teknisk snilde og faglighed tilført en vis grad af købmandskab.

Hvis et indslag fx skal kunne ses af hele familien er det en dårlig idé at vise pornografisk materiale eller ekstrem vold, selvom andre udsnit af befolkningen fornøjes derved. Det forudsætter derfor stadig tilpasning til segmenter og markeder at fremstille populære og dermed salgbare programmer, der kan betale huslejen. Det samme gælder, når et budskab skal formidles. Indholdet formes efter hvem det er henvendt til. Det gælder om at servere TV-kiggeren den mest indbydende form for adspredelse.

Medierne, der hersker over informationssfæren, er længe blevet kaldt for den fjerde statsmagt. Og med rette, da staten behøver god medieomtale for at have legitimitet. Det lader til, at borgerne - selv dem, der godt ved de ikke skal tro på alt, hvad de ser på TV - lader sig påvirke af mediernes diskurs. Medierne bliver på den måde et nyttigt og nødvendigt værktøj til magtudøvelse og menigsdannelse. Folk kan danne deres egne meninger, men kan også påvirkes til at danne de rigtige meninger.

Fjernsynet er som skabt til menigsdannelse. Her er et letfordøjeligt indslag - som måske ville kunne vises på TV.

De, som danner deres egen mening, er konspirationsteoretikere. Det kan man læse ud af den rapport en af Obamas rådgivere, Cass Sunstein, lagde navn til i 2008. Rapporten er et forslag til, hvordan truslen fra konspirationsteoretikere kan imødegås. I konklusionen står der:

Some conspiracy theories create serious risks. They do not merely undermine democratic debate; in extreme cases, they create or fuel violence. If government can dispel such theories, it should do so. One problem is that its efforts might be
counterproductive, because efforts to rebut conspiracy theories also legitimate them. We have suggested, however, that government can minimize this effect by rebutting more rather than fewer theories, by enlisting independent groups to supply rebuttals, and by cognitive infiltration designed to break up the crippled epistemology of conspiracyminded groups and informationally isolated social networks.

Herr Sunstein synes at have dannet den mening, at borgernes selvdannede meninger underminerer den demokratiske debat. Det skal bekæmpes med kognitiv infiltration fra selvstændige grupper - eller celler om man vil - trods risikoen for netop at underbygge konspirationsteoretikernes konspirationsteorier. Alt sammen for at afmontere og tilbagevise disse teorier, som opstår i informationally isolated sociale netværk - her oversat til tosser uden det fulde billede.

Krigen mod konspirationsteorier har varet længe, og er et afsætningsmarked i vækst ligesom markedet for sikkerhed og overvågning er i stadig vækst. De moderne sikkerhedsstyrker arbejder lige så gerne i civilt som i uniform. Såkaldte PsyOps - psykologiske operationer - er et fast element i professionel konflikthåndtering. Det gælder om at vinde hearts and minds. Det gøres bedst med hjertet, sekundært kan den offentlige mening manipuleres.

Denne form for informationskrig, mensingsdannelse, propaganda og hemmelighedskræmmeri har tidligere været kæmpet gennem nogle få dagblade og endnu færre TV-kanaler, men med internettet, sms, twitter, facebook og alle de andre kommunikationsveje er slagmarken blevet uoverkommeligt meget større. Det kan mærkes, ses og høres.

Hillary Clinton synes ikke længere USA fører i informationskrigen:

Fra RT

For den traditionelle bureaukratiske slaveforvalter-stat er det et skrækscenarie at lade folk danne deres egne meninger og bestemme selv. Se bare hvor galt det kan gå, hvis man ikke er lige så årvågen med at kontrollere informationsvejene, som handelsvejene:

Fra The Love Police

For at sikre en sådan situation ikke skal kunne opstå i større omfang i den internetbaserede del af verden arbejder den globale administration på at gennemføre lovgivning og indføre strukturer, der vil gøre det muligt at slukke for internettet lokalt eller sågar globalt. Her et indslag fra FOX.

Who Will Be the Most Dangerous Man In The World?

"Someone out there is going to change the course of history."

"You have not heard of this man and this man does not know it is he."

"The man that I am talking about will not be a wide-awake patriot who sees what is going on."

"This man will be the enemy of freedom and will have inside knowledge and reputation to permanently destroy this machine of lies."

Will this man be like you?

Metamorfose

Den Lille Havfrue. Hun sidder der uden tøj på. Misfornøjet. Folk kommer dagen lang og kigger på hende. Nogle tager også billeder af hende sammen med folk, de kender - og så med den baggrund! Stakkels Den Lille Havfrue og stakkels den fremmede turist. Jeg ville føle mig snydt, hvis jeg var blevet lokket ud for at se et forladt skibsværft med en uanselig statue foran. Det er ikke pænt gjort.

Hvis jeg var en voksen havfrue, ville jeg vælge at bo et andet sted end på et forblæst hjørne af Københavns Havn. Og jeg synes godt vi kan sige, at Den Lille Havfrue er blevet voksen. Hun har snart siddet, hvor hun sidder, i 100 år - kun afbrudt af et smut til Kina. Så hun har også set verden og er blevet moden. Sammenlignet med andre statuer er hun dog stadig meget ung, men hun må være gammel nok til selv at have indflydelse på, hvor hun bor.

Jeg tror Den Lille Havfrue trænger til en pause fra kameraerne og de nedladende kommentarer. Jeg tror et sted som fx Furesøen eller Silkeborg ville være at forestrække. Eller måske et sted hvor vandet er varmt og de lokale er flinke og rare. Men i hvert fald et andet sted end en forladt industrihavn eller Den Mexikanske Golf.

Nu sidder der måske en og tænker: hvorfor ødelagde han dog den gode stemning ved at nævne Den Mexikanske Golf? Det gjorde jeg, fordi det er et stærkt virkemiddel først at skabe en fortrolighed for dernæst at stikke modtageren en lussing for at få udelt opmærksomhed. Er du der endnu? Det virker, fordi det mentale forsvar er nede og pointen kan gå rent ind. Hvad er pointen? Pointen er, at vi i fællesskab laver en bedre verden. Det forudsætter, at de, der skal ændre den, bliver klar over hvad og hvordan der skal ændres. Jeg står bare her og larmer.

De adspredelser vi omgiver os med overdøver grundlæggende filosofiske paradoxer, som fx rigtigt og forkert, og beskytter os mod selv at være filosofiske, når vi kan lade os underholde. Konfronteret med det adspredte menneske kan filosoffen enten på pædagogisk vis gøre opmærksom på sandhedens regnbuefarve eller resignere for måske at tage kampen op en anden dag.

Det er denne resignation i det daglige, der over tid kan akkumulere menneskeskabte katastrofer som fx olieudslippet i Den Mexikanske Golf eller alverdens krige. Kun filosoffen kan skabe en bedre forståelse - og filosoffen er her den, der elsker viden. Uanset hvilken viden, der er tale om. Kom frit frem! Fodboldfilosof. Professor i nazistisk filosofi. Den filosofiske naturvidenskabsmand. Den buddhistiske kvantefysiker.

Den Lille Havfrue.
Velskænket af brygger Jacobsen og tørstige danskere.

Knust kunst

Før fjernsynet blev almindeligt i hjemmet og nu også på arbejdspladsen, må snakken været gået med udgangspunkt i et andet fælles tredje. Først kunne det fx være De Nye: tilflytterne fra landet, immigranterne, De Radikale eller hende overfor. Nyheder har altid været interessante. Næst kunne det fx være De Andre: Jøderne, Kommunisterne, Københavnerne eller Svensken. Til sidst må snakken vel blive personlig og tonen få en anden lyd.
Nu om dage, når mennesker small-talker, eller sludrer om man vil, eller når munden bare går tomgang, er det ofte med udgangspunkt i en tv-udsendelse. "Ej, så du det der igår med..." høres ofte i rygepauser eller ved kaffemaskinen, på perronen, i venteværelset eller hvor som helst mennesker falder i snak. Det kun fx være De Nye: Nyhederne, Invandrerne, Ny Alliance eller hende fra Big Paradise Island Survivor. Som sådan er der altså intet nyt under Solen. Og det er der vel egentligt temmeligt sjældent.
Hvor menneskers fælles tredje før i tiden var deres lokalsamfund, er det moderne mennskes fælles tredje TV'et, hus-alteret, flimmeren eller tossekassen. Et helt lokalsamfund fordelt over en håndfuld forskellige kanaler, der stort set viser de samme fire ting: pop-videnskab, action-nyheder, reality-tv og porno. Nogle gange overlapper temaerne hinanden, som med fx dyrepolitiet, der spiller på de tre første genrer - det ville nok blive ret specielt, hvis de valgte at rumme den fjerde.
Jeg oplever hvor stor indflydelse TV har på min familie, mine venner, kolleger - ja alle jeg møder på min vej, der jævnligt ser TV. Det bekymrer mig, når jeg samtidig oplever med hvilken selvfølgelighed ting bragt i TV bliver omtalt. Selvom man kan afvæbne hinanden i samtalen med en bemærkning som fx "nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man ser på TV", er det påfaldende med hvilken umiddelbar accept det kan frembyde, at dokumentere sine synspunkter ved at henvise til Discovery Channel, FOX eller TV2. Ligesom nyhedsaviser tager telegrammer fra Ritzaus Bureau eller Associated Press for pålydende.
Fælles for os mennesker er, vi tror os selv kloge - den viden vi besidder er komplet og uden fejl. Ad den vej bliver alt, hvad der vises i TV, legitimt og lødigt. Med TV som fælles tredje, kan alle være med om snakken. En snak som for det meste er ufarlig. TV er dog kun fakta, når det er belejligt, når det udfordrer egne principper, er det fup.
------------------------
Til sommer vil det være 10 år siden World Trade Center (WTC) blev jævnet med jorden. I den forbindelse vil vi nok komme til at se en masse temaudsendelser, dokumentarfilm og interviews med politikere, eksperter, journalister og øjenvidner til anslagene af American Airlines Flight 11 og United Airlines Flight 175 ind i WTC 1 & 2 og American Airlines Flight 77 ind i Pentagon. Måske vi også kommer til at høre om United Airlines Flight 93, der forsvandt over Pennsylvania.
Nu er jeg spændt på at se, om mainstream media vil bringe historien om WTC 7, der, ligesom WTC 1 & 2, kollapsede lodret ned i sit eget grundplan med en hastighed, der kraftigt nærmede sig frit fald. Et fænomen, der mere end antyder en kontrolleret nedrivning af de tre skyskrabere med eksplosiver, end et skævt og forvredent kollaps, som følge af brand.
Måske vil DR2 vise Loose Change, og mediere det budskab, at Pentagon aldrig blev ramt af et passagerfly, at beviser og åsteder er blevet ændret på eller bevidst tilintetgjort i myndighedernes varetægt; og at krigen mod terror blot er seneste påfund ud af en lang række hypokomplekse strategier - eller lavtvibrerende panoikotroniske taktslag, om man vil - for, som en usynlig hånd, at manipulere den store globale markedsplads på bedste vis. Eller måske vil de gentage budskabet om Usama bin Laden, de 19 flykaprere bevæbnede med hobbyknive, der udførte hele operationen fra deres base, Al Qaida, i Irak... næ, var det Afghanistan, nej Yemen, Iran, Nordkorea?
Nu får vi se. Det er jo Danmarks Radio. Som institution har den mange års erfaring i, at føje den siddende regering og samtidigt snige skæve - hvad angår mainstream media - udtalelser, klip eller overgange ind i nyhedsudsendelserne, der udfordrer de luner, trends og andre småting sendefladen i øvrigt fyldes ud med. Måske sidder der et motiveret menneske et sted i mastodonten, der har tæft nok til at genudsende Zeitgeist eller Surplus - eller sågar vise en af dem første gang på landsdækkende TV. Hvis det allerede er sket, vil jeg gerne vide det - eller hvis du er blandt de få, der har set dem til ende. Det er kunst.

------------------------
Hvis kunst appellerer til en bred skare, holder det op med at være kunst, men bliver i stedet til design, som bliver til det sidste nye, som bliver til hver-mands-eje, som bliver til en selvfølge og til sidst et krav eller en lovfæstet rettighed - som eftertiden så må gøre op med.
Det er ikke alene kunst, der ligger under for denne form for entropi, nej alle systemer - være det sig konkrete systemer som fx molekyler, organismer, mennesker og maskiner, eller abstrakte systemer som fx samfund, kultur, ret og sandhed - er underlagt en form for lovmæssighed, der dikterer, at alle komplekse systemer søger mod en tilstand af ligevægt ad den mindste modstands vej, som floden søger ad mindste modstands vej til havet.
Prøv selv at tænke over, hvilken udviklingshistorie, der ligger bag ved ting som fx maleriet, eller radioen, automobilet eller fladskærmen, som vel ingen idag ville kunne undvære. Det kunne fx også være (stats)borgerskabet, stemmeretten, den frie tale eller det frie marked, som vel ingen heller kan overskue at leve uden. Til at begynde med var de forbeholdt en snæver kreds - en udvalgt skare. Med tiden blev de mere og mere udbredt frem til idag, hvor de for mange er en selvfølgelighed.
Det er det banebrydende, kompromisløse, visionære spil, der er kunsten. Se på kunstarter som fx dans, musik, krig eller teknik. Det er ikke kun det nye, der fascinerer, det er også - og måske især - den måde disse kreationer aktiverer vores sanser og tanker i kroppen. Alt fra udfoldelser af den menneskelige krop over kunstfærdig betjening af forskellige instrumenter - fx kiruger, musikere, sportsfolk eller piloter - til store projekter og grænseløse tanker - fx pyramiderne, penge, Apollomissionerne eller det ontologiske gudsbevis.
Kunst skal udfordre, ellers er det ikke kunst - så kunne det ligesågodt være på tilbud. Du finder ikke menneskelort på dåse i Netto - men måske noget design, der ligner. Kunst er nødt til at være afholdt af få og fremmed for mange. Kunst skal udfordre og måske udvikle de mange men behage de få. De fleste kan jo alligevel behages af den laveste fællesnævner. Men du bliver, hvad du spiser.

Det tredimensionelle fadervor

Der var engang, hvor sandheden var Gud, og hun hed Ma'at, men nu er Gud død for menneskets hånd og sandheden devalueres i frit fald.

Der var engang hvor sandheden var menneskets mål og endeligt, men nu er målet endeligt det evige jordiske liv i henslængt tilbedelse af selvet.

Åh, Jeg, som burde være forstandig, helliget vorde mit navn komme mit rige i forestillingen således også i virkeligheden. Køb mig i dag mit daglige brød og kræv min ret, som også alle andre kræver deres. Undgå al form for lediggang og fri mig fra de fattige, thi min er kroppen, viljen og tanken til jeg dør.

Mammon.

Surf's Up, Dude.

Der var engang en, der forsøgte at være humanist - bare for en dag - men det viste sig at være en krævende opgave. For at demonstrere, vil jeg lukke op for verden, tage en dyb indånding og bare kaste mig efter den første og bedste brænding i cyberspace - og så vil jeg surfe på noosfæren, indtil jeg har dannet mig et overblik.
Så, hvad sker der derude i dag? Jo, en tvivlsom italiener har lanceret en fusionsreaktor. Det lyder måske vildt, men det er faktisk bare en lille bærbar transformator, der laver strøm om til mere strøm ved at smelte brint sammen med nikkel. Smart. Det betyder også, at den længe efterstræbte koldfusionsreaktor nu går til højestbydende over bordet og under hånden af en tidligere dømt guldsmugler, hvilket må siges at tale for produktets ægthed og funktionalitet. Se bare videoen i artiklen her. Måske er jeg svær at overbevise, men den røde sweater klæ'r ham bare overhovedet ikke.
Jeg vil også håbe for ham, hans opfindelse virker. Skal han leve af at smugle guld, bliver det svært i fremtiden, hvis andre politi- eller redningskorps finder ud af at tale sammen ligesom dem her. Det minder om forstadiet til noget, der kunne blive til det her. Hvordan var det lige, det gik med det? Det var vist noget med en magtfuld mand, der brugte systemet til sin egen fordel. Havde Tom ikke regnet den ud, ville den gamle mand være sluppet af sted med sin ugerning - som så mange gange før, sikkert. Sådan er de jo så'noen.
Nej, siger du? Blot et par brådne kar. Nuvel. Øvelsen for det brådne kar må så bestå i at komme blandt ligesindede - helst et sted, hvor konkurrencen ikke er for hård, ligesom nede på byggepladsen - helst på toppen, hvor der ikke er så mange retskafne velgørere at brydes med. Velanrettet på magtens tinde kan psykopaten nyde frugterne af sine anstrengelser, og udforske magtrummets grænser.
Den almindelige konkurrence på arbejdsmarkedet fravælger disse typer, siger du? Så er det godt for psykopaterne, at det ikke drejer sig om almindelig konkurrence, men en gangske ualmindelig konkurrence. Du tror det er løgn, men for nogle få brådne kar lægger verdens magtpolitiske arena stadig jord til korstog. Var det mon de sunde og raske, der drog mod Det Hellige Land, eller var det den yngste bror eller den blodtørstige psykopat eller ham ingen alligevel kunne lide ovre fra nabogården. Du ved, ham med de ualmindeligt dårlige ånde.
Nu ved jeg godt, moderne korstog ser helt anderledes ud end den gang i middelalderen. Der er selvfølgelig ikke længere tale om lange kolonner af soldater, ryttere, kvæg, kvinder, munke og vogne og folk, der bare var med et stykke af turen. Idag operer korstogsgeneralerne med full spectrum dominance, PsyOps, Intelligence og disinformation.
Og så lige korstog som begreb: er det mon det, der i dag hedder etnisk udrensning? Hvor bevidst en handling skal der ligge bag, før der er tale om udrensning? Skal det være et erklæret overordnet mål, eller kan det blot være en ligegyldig stillingtagen over for noget? Hvilke motiver var der bag denne udrensning, og var de forskellige fra dem, der lå bag denne her? Hvis disse uheldige mennesker bliver vasket grundigt nok, kan de så blive erklæret udrensede?
Hvis jeg flipper råddent skråt på dem, der gør alle de her dumme ting, der er svære at forstå, er jeg så humanist?
------------
UPDATE
Den føromtalte koldfusionsreaktor er tilsyneladende blevet testet i december 2010 og januar 2011. Resultaterne kan studeres her.

iHopenot

Det er svært at sige, om udviklingens timeslag sætter erindringen i svingninger, eller om fortidens eventyrlige visioner manifesterer sig, når de har været forbi Sirius at vende.

I ungdomsårene såvel som i barndommen gik fritiden med leg og spil. Drengene efter pigerne og rollespil. Nej, ikke iført stuepigekostume og fjerkost. Klassisk, gammeldags, nørdet rollespil med mærkelige terninger. Pen & Paper som det hedder på moderne dansk. Blandt mange varianter spillede vi Cyberpunk, som udspillede sig i en mørk, regnvåd, graffiti-indsmurt og ikke-så-fjern fremtid.

Spillets verden indeholdt de mest fantastiske teknologier, såsom kropslige udbygningssæt i kød og blod eller titanium, indbyggede sensorer, filtre, våben, mm. Grænsen mellem menneske og maskine blev udforsket. Hvor meget isenkram kan indkorporeres i et menneske, før det ikke længere er menneskeligt? Hvor menneskelig kan en manskine blive uden at få stemmeret? I midten af 1990'erne legede og digtede vi os ubekymrede ind i tiden omkring 2020. En fremtid, som uværgeligt kommer tættere og tættere på.

Inden for de seneste år har mennesket gjort det muligt for de døve at høre, de blinde at se, og de lamme at gå med maskiners hjælp. Det er jo i sig selv ganske fantastisk, selvom jeg med årene og teknologiernes landvindinger er blevet stadigt sværere at imponere. Findes der snart noget mennesket ikke kan? Bliver det mon snart muligt at få et implantat, der kan udvikle en samvittighed hos psykopater? Hvad med en medmenneskelighedsspray eller en empatichip? Nej, umiddelbart lader det til, at den slags pladderhumanistisk tingel-tangel endnu er fanget i drømmeland; for teknologiske nyskabelser finder oftest anvendelse i de mere gedulgte områder af den menneskelige eksistens.

Cyberpunk illustrerede bestemt ikke en harmonisk verden, og teknologiske fremskridt er da heller ikke altid frontløbere for en ny og bedre tilstand. Faktisk skal det tit blive værre, før det bliver godt, og som sådan kan man tale om, at det går den rigtige vej, når det går skidt. :-) Det er derfor med glæde og sikker forvisning om den iboende godhed, at jeg fornøjes over de seneste bidrag til styring af de efterhånden alt for mange mennesker på Jorden, som teknologien har muliggjort.

Udviklingen præsenterer:

Til hjælp for frihedskæmpende forsvarstropper i krig for fred har et af verdens fremmeste forsvarsudbydere udviklet en robot - et føreløst luftskib - der kan levere telemetriske data fra kamppladsen 24/7.

Eller hvad med en vagt-robot med licence to kill?

For slet ikke at tale om en hidtil ukendt art af kolibrier, som nok vil kunne snyde denne forbedrede model af R2-D2.

En af de mere opfindsomme nyskabelser er ChemBot, men i skrivende stund har jeg ikke fantasi til at forestille mig hvilke anvendelsesmuligheder den får.

Til sammenligning har denne klassiker snart tiårs jubilæum.

Hvad bliver mon det næste?

Når nu de fleste manuelle jobs med tiden vil blive varetaget af robotter, hvad skal alle menneskene så bruge deres tid på? Ja, hvis ikke tiden kan anvendes konstruktivt, så kan den altid bruges til at protestere eller demonstrere - hvis ikke TV har tryllebundet indivdet til at forholde sig passivt - men markedet for crowd control er også i udvikling. Se bare her :-)

Nuvel, man kan holde sig for ørene - og lukker man øjnene mens man gøre det, og laller meget højt samtidig med, kan man stoppe udviklingen og kravle op af kaninhullet.

Den sidste olie

Hurra! Så lykkedes det endelig at stoppe oliudslippet i den Mexicanske Golf. I hvert fald det på TV. Hurraaa. Og nu: videre til næste katastrofe! Bliver det mon økonomisk kollaps, et meteornedslag, terrorangreb eller en kendis på nedtur?

Misæren i golfen er, hvad nogle økonomer kalder, kollaterale bivirkninger af en kapitalistisk økonomi betjent af finansielle grovædere. Når skyld og kausalitet ikke kan bestemmes, kan man med fordel skyde skylden på systemet, forældregenerationen, forråelsen i samfundet, den internationale terrorisme eller varmen. Alt sammen vel vidende, at der var nogen, der gav ordre til at ignorere advarsler, omgå sikkerhedsprocedurer og minimere omkostninger trods bedre vidende. Eller skal vi tro på, at verdens bedste ingeniører, operatører og tekniske specialister i mødet med virkeligheden er en flok lallende amatører?

Men hvad skal det nytte at placere skyld og ansvar for, at ålen uddør, når den ikke længere kan yngle i et Saragassohav fyldt med råolie, methan og benzen? Hvad er en passende bod til den, som iværksatte den systematiske spredning af millioner af liter ekstremt giftige opløsningsmidler over oliudslippet - som om olie ikke var giftigt nok i forvejen? Hvad koster en yngleplads? Hvor mange tønder råolie er et koralrev værd? Hvor stort et skattefradrag giver det at afskrive en hel art? Hvor mange smådyr går der på en liter benzin, og hvorfor kan man ikke bare hælde delfiner på tanken? Hvor mange dyr forbrænder en bybus pr. kilometer?

Placering af skyld og ansvar giver ingen mening.

Økonomisk induceret kausalitet kan til nød give hændelsen rationale.

Med mindre døden er meningen med livet, er oliudslippet meningsløst og kapitalistisk økonomi irrationel.

Alt hvad der baserer sig på en kapitalistisk økonomi vil derfor udvikle en irrationel, amoralsk og uetisk modus operandi, hvor hensynet til økonomien går forud for alle andre hensyn, herunder hensynet til den menneskelige eksistens og andre tænkelige forhold, der ikke har økonomisk validitet. Hvad koster et menneskliv? Nedjusterer staten en budgetpost, når et CPR-nummer nulstilles?

Mennesket vil hinanden det godt på det personlige plan. Med undtagelser. Ingen er forpligtet ud over deres evner :-) Der er altid nogen, der vil noget andet/mere/mindre end andre. Det skaber den højt besungne dynamik i samfundet. En dynamik som i alle samfund virker indenfor rækkevidden af en mere eller mindre centraliseret magtstruktur. Det kan være en høvding, et stammeråd, kongen eller domstolen i et vestligt demokrati. En instans med afgørelseskompetence og sanktionsmuligheder overfor udbrydere af den normative tradition eller forbrydere mod loven.

I en økonomisk forståelse reduceres retfærdighed fra at være endmålet eller det højeste gode til at være en variabel i et større regnestykke: Prisen for at gøre det rigtige i forhold til omkostningerne forbundet med at gøre det billigste eller mest profitable. Det kapitalistiske kooperativ, koncern eller corporation har i over hundrede år haft status som juridisk person. Det er altså firmaet og ikke beslutningstagerne, der hæfter for de negative konsekvenser af fx olieudslippet i den Mexicanske Golf. Det er især denne mekanisme der forårsager gråd og tænders gnidsel for de usagtmodige.

Lad os håbe der er noget tilbage at arve, når den tid kommer.

Ved du hvad?

Du ved, hvad du ved, fordi et andet menneske har fortalt dig det, gennem undervisning, eller fordi du af egen kraft har læst en bog og sat dig ind i noget. Bogen er dog skrevet af nogen, så det er stadigvæk et eller flere mennekser, der fotæller dig noget. Bare på skrift. Den eneste viden, der ikke er blevet doceret, er erfaringen. Når vi som mennesker søger en viden, der ligger uden for vores egen erfaring og praktiske formåen, bliver vi altså nødt til at tage andre menneskers ord for pålydende.

Nederen.

For kan vi overhovedet stole på andre menneskers erfaringer? Hvad end svaret er på det spørgsmål, så er det ufravigeligt, at vi i livet er nødt til at forlade os på andre mennesker for ikke selv at gå til grunde. Babyen er prisgivet sine forældre. Barnet lærer af de voksne. Eleven lærer af mesteren. Nuvel, ungdommen gør sig sine egne erfaringer, men kun om hvem de selv er. Al anden viden er kommet til dem fra andre. I vores adfærd lytter vi til erfaringen. Tanken er dog langt fra så artig.

A-Å

Med tiden er det blevet min opfattelse, at en tilnærmelsesvis erkendelse samt forståelse af historiens mange narrativer fordrer en høj grad af nysgerrighed, rejselyst og offervilje. Det er nødvendigt gang på gang at trække gamle forestillinger til alters sammen med traditionsbundne fordomme, børnelærdom og -ismer, for at prøve dem ved den nyfundne sandheds tribunal: En evig skueprocess med de dømte som tilskuere og dommeren som helt, hvor anklageren er a priori og forsvareren a raison.

Det er hørt før, at livet er en rejse - ikke et mål, med mindre målet er hele tiden at flytte sig. Måske er ordene første gang udtalt af den samme, der sagde, at i en verden hvor alting bevæger sig fremad, vil den der står stille bevæge sig baglæns. Jeg bevæger mig skiftevis i ryk afbrudt af lange stillestående perioder, men når jeg vender hjem fra en rejse mærker jeg altid hvordan jeg har flyttet mig. For at blive klog på verden må man udforske den - det gælder vel i alle livets forhold - men verden er stor, så den rejsende må belave sig på en lang tur med mange stop og a-ha-oplevelser. Det er min påstand, at de som frygter verden aldrig har været udenfor lands lov og ret, ligesom de der frygter loven aldrig rigtig har kendt deres forældre.

Et menneskes udsyn er filtreret. Ligesom tale først passerer gennem afsenderens talefilter bliver ordstrømmen yderligere tildannet gennem modtagerens filtre bestående af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, erfaring, umiddelbare fysiske og psykiske tilstand osv. Hvem vi opfatter os selv til at være og hvordan, vi ser på verden eller hinanden, er også sammensatte anskuelser fragmenterede, simplificerede, overdrevne og flydende - men til enhver tid ufravigelige.

I bestræbelserne på at sammensætte nye anskuelser, danne nye meninger og udfordre det bestående er jeg blevet opmærksom på, hvor meget viden menneskeheden besidder, og på hvor lidt "vi" anvender den. For at forstå hvorfor g følger f kan man gøre flere ting.

1. Man kan acceptere at det gør det bare, for det ved alle jo.
2. Man kan lære sig alfabetet for at forstå den kontekst g og f relaterer sig til.
3. Man kan studere alfabetet som fænomen, herunder oprindelse, anvendelse, variation, geografi, historik etc. for at forstå hvorfor g og f fik den pågældende udformning, lyd, placering og betydning.
4. Man kan afsværge sig alfabeternes dogmatik og tildanne sin egen remse indeholdende en ny kontekst.

Kontekst eller ej er det de enkelte symboler - bogstaver - der bærer det meningsdannende potentiale og ikke umiddelbart det enkelte alfabet. Alfabetet er blot en remse, en orden, en lovmæssighed til hjælp for brugeren men ikke budskabet i sig selv. Budskabet dannes ganske enkelt ved at afkode ordnede symboler efter grammatiske regler hvorved mening almindeligvis opstår - en mening, som i udgangspunktet er ufiltreret indtil brugeren applikerer sin fornuft som mestendels forlader sig på erfaringen, som er indsamlet gennem livet, som er præget af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, umiddelbare tilstand osv.

I forsøget på at forstå, flyver vi slet ikke højt nok.

Deus ex Machina

Jeg hygger mig.

Jeg nyder at se til mens verdens største skuespil foregår omkring mig. Det er en lang forestilling og sommetider får jeg lyst til at gå ud i foyéen at se på kunst, telefonere eller bare lade mine tanker flyde frit. Andre gange er forestillingen så medrivende og levende, at jeg tror fuldt og fast på, det er virkeligheden jeg ser udspille sig foran mig. Men jeg ved nu, at det bare en en forestilling - totalteater, jovist, men ikke desto mindre en forestilling. Nogle gange ligner det en tragedie, andre gange en revy over samme tema. Til tider er det komisk, kærligt og smukt, og andre gange er det bare plat og sølle.

Det er nu gået op for mig, jeg selv er instruktør.

Layout 162200 A FEB 2009 - Kammertonen/Jammertonen

Her kommer endnu en stemme i koret af bedrevidende selvfede, selvsmagende og selvudnævnte eksperter, der synger Dies Iræ for den umælende skare - det såkaldte samfund.

Jeg skal forsøge at stemme i, så godt jeg nu kan, og vil måske bidrage med lidt variationer over de forskellige temaer. Det er heller ikke utænkeligt, jeg vil komme til at gå solo - ellers kan jeg jo ikke kalde mig kunstner.

Jeg vil nu tage min sølvpapirshat på, og projicere mig ind i cyberspace.

~BzzZz~