søndag den 20. november 2011

Aftenposten



Homeland Security Center of Excellence
HSCE er en kommende forskningsgruppe, som skal være arbejdsgruppen Study of Violent Radicalization and Homegrown Terrorism in the United States (SVRHTUS) behjælpelig med at indsamle data om og uddanne personer til håndtering og forebyggelse af hjemlige, indfødte danske terrorister, dvs. egne borgere, på en videnskabelig og lødig facon. Forskningsgruppen vil høre under den bureaukratiske vejledning og beskyttelse af selveste sekretæren for Departementet for Fædrelandsbeskyttelse, bureaukratiets svar på Eddie Izzard: Janet Napolitano.

Det er ikke første gang USA's regering vender blikket mod egne borgere i bestræbelserne på at skabe sikkerhed og et sundt forretningsklima i Guds eget land. Allerede i 2008 udgav den nuværende chef for Kontoret for Information og Regulative Anliggender, Cass Sunstein, en rapport om farligheden af, og sanktionsmulighederne imod, konspirationsteoretikere. Rapporten anbefaler kognitiv infiltration af grupper og fora der diskuterer sammenhænge, der baserer sig på en forkrøblet epistemologi eller med andre ord de, der danner deres meninger på et for spinkelt grundlag: de dumme og uoplyste. Med dannelsen af Center of Excellence skal det snart være slut med anderledes tænkende.

Lovgivningen er på plads, så nu kan det ikke vare længe før Occupy-bevægelsen kan arresteres i hobetal. Orwells politistat er har nu lige lært at gå. Snart vil den terrorisere hvert et hjem den tvinger sig adgang til uden dommerkendelse under henvisning til denne eller hin anti-terrolovgivning og foretage præventive arrestationer under samme hensyntagen til menneskerettighederne og almindelig pli som Chucky med en saks.

Og prøver du at gemme dig, så finder Mother dig med en af dem her.

Ingen kommentarer: