Hele bevægelsen er en noget sammensat affære. Oprindelsen er svær at identificere, men fra et tidligt tidspunkt er de bedagede internetaktivister AdBusters hoppet med på vognen og sidder nu i førersædet. Andre interessenter har ligeledes budt sig til, ligesom ordensmagten rutinemæssigt har infiltreret bevægelsen med såkaldte agent provocateurs og andre legitime funktioner, fx Sky Watch. En mindst lige så alvorlig trussel mod bevægelsens autonomitet er de allerede etablerede politiske partiers evne og vilje til at absorbere bevægelsens hovedbudskaber - som indtil nu har været svære at få øje på - ind i deres eget politiske program, som det fx skete med de grønne partier i USA og Europa i 80'erne og 90'erne.
Til forskel fra dengang i de gode gamle dage før verdens ende gik af lave er der idag indført ny lovgivning og nye instrumenter til imødegåelse af den offentlige mening. Det er ikke blot en nostalgisk ihukommelse af forne tiders idylliske samvær, men en simpel konstatering foretaget på baggrund af direkte observerbare metoder og det åbenlyse ekstraudstyr ordensmagten er blevet udstyret med både herhjemme og i de lande vi sammenligner os med.
Hvad enten man er af den opfattelse at demonstrationer skal røgtes og tæmmes eller at den offentlige mening bør komme til orde bør vi ikke miste vores (med)menneskelighed i mødet med antagonisten. Denne kongstanke gælder selvfølgelig alle involverede, men særligt dem med våben og skjolde samt de, som bærer ved til bålet. Det må derfor være glædeligt for bevægelsen, at ordensmagten er begyndt at stille spørgsmål til deres egen rolle.
Nogle mener det er et skridt på vejen til revolution - hvad det så end betyder. Når ubevæbnede demonstranter skydes ned af ordensmagten, er der så tale om orden? Når militæret skal varetage tilbageholdelser og forvare befolkningen bag lås og slå, er der så tale om en politistat?
Management
Som Kennedy sagde i 1962 til en middag i Det Hvide Hus: De som gør fredelig revolution umulig, gør voldelig revolution uundgåelig. For de som investerer i kaos - såsom riot gear, crowd control og opbevaring, krig inklusive genopbygning - er en voldelig revolution at foretrække, mens de som ønsker forandring må igennem Ghandis fire konfliktfaser: Først at blive ignoreret, dernæst latterliggjort, herpå at blive bekæmpet for til sidst at vinde - jovist, eller gå til grunde.
Occupy bevægelsen, som siden 17. september har aktioneret imod Wall Street fra den nærliggende Zucotti Park, lykkedes over middag lokal tid fuldstændigt at blokere for al trafik til og fra Wall St. på den længe varslede aktionedag 17. november, ikke lang tid efter ordensmagten forsøgte at knuse bevægelsen gennem en koordineret indsats i 18 amerikanske byer. Her er et uddrag af lokale tweets:
Som bevægelse repræsenterer de fremmødte demonstranter endnu flere frustrerede verdensborgere, hvilket også giver sig til kende idet bevægelsen endnu breder sig. Det er ikke entydigt hvad bevægelsen konkret ønsker, men et inderligt ønske om at komme i dialog med magthaverne synes at være gennemgående. Denne dialog har magthaverne indtil videre undveget, men i stedet overladt det til uinformerede betjente at viderebringe den herskende elites uforbeholdne mening: "Qu'ils mangent de la brioche ". En mening som også kommer til udtryk gennem vedtagelserne af mere og mere restriktiv lovgivning for optræden i det offentlige rum. Særligt hensynet til opretholdelsen af den offentlige sikkerhed med henvisning til terrorisme finder ofte anvendelse overfor "protestanter" og andre dissidenter. Det lader ikke til at ytrings- og forsamlingsfrihed er idealer, der deles af alle medlemmer af samfundet.
Omvendt fik Occupy London en uventet håndsrækning fra Metropolitan Police, da over 150 højreekstremister fra English Defence League blev arresteret inden de kunne forstyrre den offentlige orden gennem meningsudveksling med Occupy-bevægelsen.
Andre steder i samfundet er det svært at finde sympati for demonstranterne. Fx er der ikke meget taksigelse at hente fra deltagerne til denne Thanksgiving.
Strategi
På baggrund af besparelser forårsaget af et overtrukket budget har det engelske forsvar måttet tage flere Harrier jagerfly ud af driften, og da øgede midler til forsvaret ikke er på den politiske dagsorden, har forsvaret taget konsekvenser heraf og solgt et stort antal til United States Marine Corps, som sikkert vil få stor glæde af deres særlige evner i fremtidige operationer.
Hillary Clinton fik en blandet modtagelse på Filipinerne igår. De fremmødte farvekastende demonstranter var utilfredse ved udsigten til en forlængelse af den Standing Of Forces Agreement Amerika har med Filipinerne, som friholder amerikanske soldater fra den filipinske lovgivning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar