Aftenposten

Occupy
Det har været en stille weekend i Zucotti Park, NY. Efter myndighedernes koordinerede indgreb mod Occupy-bevægelsen i flere amerikanske byer er der igen stille i den privatejede park, men bevægelsen lever i bedste velgående. Fraværet af overnattende demonstranter er ingenlunde et udtryk for bevægelsens afmatning, hvilket torsdagens aktionsdag viste med al tydelighed, men en del af bevægelsens strategi, selvom det stadig er svært at få øje på en decideret målsætning eller et ansigt at hænge det hele op på.

Mange af bevægelsens medlemmer, støtter og sympatisører kommer fra det samfundslag, der vil gå over i historien som middelklassen, hvis den 1% bevægelsen opponerer imod får sin vilje: mere til dem selv og mindre til alle andre. Langt størstedelen af bevægelsens støtter har fast arbejde, børn mv. og kan kun vanskeligt opholde sig i en teltlejr af Roskilde-standard. Derfor virker Occupy ved at indkalde til workshops, stormøder og de særlige aktionsdage som udgjorde torsdagens lukning af Wall Street, hvor over 30.000 støttede op om projektet.

Anderledes gik det for sig til en sympatiaktion på University of California Davis, hvor både lærere og elever demonstrerede mod den behandling deres kolleger og medstuderende på Berkely fik for lidt over en uge siden. Den ikke-voldelige sympatiaktion sporede ikke megen sympati at hente hos ordensmagten, som udviste endog særlig grov adfærd overfor både professorer og førsteårsstuderende gennem deres indsats. En indsats der utroligt nok var anmodet om fra rektors side. 

Billedet nedenfor viser en gruppe unge studenter i kæde, der vandes med peber-spray, hvilket ikke modtages vel af de fremmødte og fører til at politiet trækker sig tilbage under dække af splat-guns.

Jeg har svært ved at beskrive det groteske i at møde op til en fredelig demonstration imod politivold for derefter at blive mishandlet af politiet. Nogle vil måske spørge, hvad de fremmødte havde forventet, men ikke desto mindre er militariseringen af politiet - særligt i USA men også herhjemme - bekymrende i en grad, hvor det bliver nødvendigt at stille spørgsmålet, hvem politiet nu engang er udstyret til at bekæmpe.

Nedenfor ses endnu et eksempel på militariseringen af det amerikanske politi: en udtjent pansret mandskabsvogn har fået forlænget levetiden hos Tampas politi i Florida. Godt nok ses ingen våben monteret endnu, men vi ved der er plads ombord på "Rescue 2"
 

Alt sammen i bestræbelserne på at beskytte borgerne - mod dem selv. Om noget medvirker det til at sætte sindene i kog, og det giver selvfølgelig mere arbejde til politiet - som sådan giver det jo god mening. Og hvad skal al den uro så bruges til? Er den alene en konsekvens af dårligt politiarbejde, kameraer i mobiltelefoner og internettet, eller er alverdens politikorps blevet forvandlet til et nyt afsætningsmarked for våbenindustriens lillebror: ordenshåndhævelse?  Hvis det er det her der eftertragtes går alt after planen.

Cairo
Om alt gik efter planen i Cairo afhænger af hvad planen var. Hvis planen var at afsætte Mubarak og indsætte en CIA-mand gik det fint, men ikke alle er enige i den udlægning. Demonstranterne er i hvert fald vendt tilbage til Tahrir-pladsen, hvor en snes mennesker endte deres frihedskamp i den ultimative udfrielse fra denne verdens genvordigheder. Det arabiske forår er så sandelig falmet.

Tokyo
Siden nyheden om Fuk-u-shima mistede nyhedens interesse har der været stille fra de japanske øer, men trods mediernes black-out er flere og flere japanere begyndt at samles i Tokyo for at protestere mod atomkraft, dårlig ledelse og den politiske klasses evindelige løgne, særligt folkene fra TEPCO er i søgelyset efter der er stillet forslag om anlæggelse af flere nye atomkraftværker i Japan. Hvis ikke det var fordi alverdens ledere tilsyneladende er fulde af løgn skulle man tro de var snot-dumme eller sågar vanvittige.