Deus ex Machina

Jeg hygger mig.

Jeg nyder at se til mens verdens største skuespil foregår omkring mig. Det er en lang forestilling og sommetider får jeg lyst til at gå ud i foyéen at se på kunst, telefonere eller bare lade mine tanker flyde frit. Andre gange er forestillingen så medrivende og levende, at jeg tror fuldt og fast på, det er virkeligheden jeg ser udspille sig foran mig. Men jeg ved nu, at det bare en en forestilling - totalteater, jovist, men ikke desto mindre en forestilling. Nogle gange ligner det en tragedie, andre gange en revy over samme tema. Til tider er det komisk, kærligt og smukt, og andre gange er det bare plat og sølle.

Det er nu gået op for mig, jeg selv er instruktør.

Layout 162200 A FEB 2009 - Kammertonen/Jammertonen

Her kommer endnu en stemme i koret af bedrevidende selvfede, selvsmagende og selvudnævnte eksperter, der synger Dies Iræ for den umælende skare - det såkaldte samfund.

Jeg skal forsøge at stemme i, så godt jeg nu kan, og vil måske bidrage med lidt variationer over de forskellige temaer. Det er heller ikke utænkeligt, jeg vil komme til at gå solo - ellers kan jeg jo ikke kalde mig kunstner.

Jeg vil nu tage min sølvpapirshat på, og projicere mig ind i cyberspace.

~BzzZz~