Informationsteori V

Som de færreste brugere af massemedier vel har kunnet undgå at blive gjort opmærksomme på, har de frihedens frø som blev sat til at spire henover det arabiske forår sat stiklinger langt ind i den danske sommer. Måske man kan tale om at dagen går på held, for dem der er i union med Aftenlandet, eller måske det vil klinge bedre i det utrænede øre at Vesten er på vej i den forkerte retning, for slet ikke at tale om et europæisk efterår.



Senest blomstrede ukrudtet i London og omegn. Den officielle forklaring placerer ansvaret for gadekampe med politiet, hærværk, ildspåsættelse, vold og tyveri hos fåtallet af kriminelle og utilpassede unge arbejdsløse, som trods alverdens udfoldelsesmuligheder i den rige del af verden ikke ønsker at bidrage til fællesskabet. Nuvel, den formodede gangster Mark Duggan blev torsdag aften (4. august) skudt af politiet, hvilket første til nogen uro i Landons gader, men weekendens optøjer, ifølge Tim Godwin fra Scotland Yard, var rendyrket kriminalitet.

Som en fin nyblæst sæbeboble over en spruttende sø af kogende mudder forsvinder de klare budskaber i larm og lugt fra spilkogende vredesudbrud, frustration og afmagt. I tilspidsede situationer som den englænderne oplever lige nu er der sjældendt overskud af tid og tanke til at forholde sig til situationen i sin helhed. Jeg skal ikke her gøre krav på at kende hele situationen til bunds - det overlader jeg til politikere og andre eksperter i meningsdannelse. Mit erinde erblot at perspektivere - gerne i form af en lille irriterende stemme, der insisterer på at huske på historien - ved at erindre om "vejen dertil".

Allerede sidste år rejste der sig bekymrede røster fra flere kanter angående de forestående nedskæringer Camerons regering ønskede at gennemføre i socialsektoren, hvilket blandt andet gav udsigt til at lukke halvdelen af Englands ungdomsklubber. Især med optøjerne i Frankrig i frisk erindring var der mange løftede pegefingre og øjenbryn over tiltagets mulige konsekvenser, nemlig optøjer, tyveri og i det hele taget stigende kriminalitet, som følge af fuldstændig lediggang blandt den arbejdsløse engelske ungdom. Her er et par artikler der tager fat om emnet. Først en artikel fra sidste år og dernæst en artikel fra sidste måned. Link, link.

En af demokratiets største udfordringer er de folkevalgtes manglende evne til at se udover indeværende valgperiode samt at tage ved lære af historien. Det er åbenbart nærmest en dyd blandt politikere at være uvidende og historieløse. Kan en politiker med overbevisning fremstå helt og aldeles uvidende om dette eller hint forhold, kan den enkelte meningskræmmer påberåbe sig ansvars- og holdningsfrihed i forhold til et bestemt emne. Dette er tilsyneladende tilstrækkeligt for den almindelige vælger, som trods svig, svigt og grov uagtsomhed fra parlamentsmedlemmers side, genvælger den efter den anden levebrødspolitiker trods bedre vidende. Det er altså ikke kun de folkevalgte, men også det folk de er valgt ud af, der har problemer med hukommelsen - det giver selvfølgelig meget god mening at delen er lig helheden. Die dumme Dänen.

 

Når folk i andre dele af verden gør oprør er det frihedskamp, men på hjemmebane er det blot unge kriminelle. Når folk i andre lande udnytter sociale medier til at være - hold nu fast: sociale - er det smart og kreativt, men på hjemmebane skal ytringsfriheden begrænses og facebook, twitter m.fl. skal styres og kontrolleres - det næste bliver vel, at politiet skal patruljere internettet. Hvis internettet, og dermed de sociale medier skal styres af en eller flere landes regeringer i forening - eventuelt under et verdensomspændende et-partistyre - så har jeg svært ved at se det skal gå disse medier anderledes end de nuværende traditionelle massemedier (tv, radio, aviser) der er underlagt central kontrol og styring.

Tryk her for at læse mere om perspektiverne i statsautoriseret angst og panik.

Se herunder et velafprøvet forslag til håndtering af statsautoriseret angst og panik.