Informationsteori II, undergrunden

Fra cidadedoslogos.com

I forsøget på at udstikke en retning for verdens gang er jeg blevet opmærksom på, hvor mange mulige og ubekendte faktorer, der har betydning for retningen. Som tidligere beskrevet er hele vores forståelse af verden, og hvem vi selv er i den, et sammenkog af egne erfaringer og andres fortællinger. Vores konklusioner og personlige valg, hvor velovervejede de end måtte være, vil derfor altid være funderet på et ufuldstændigt grundlag - for så vidt at vi ikke ved alt om noget. Vi satser.

Vi satser på, den viden vi har er tilstrækkelig til at træffe et valg på. Enten det, eller vi føler os nødsaget til at handle og så er der ikke så meget andet at gøre, end at handle, ud fra den viden vi har hver især. Vi satser på, de følelser vi får skal udleves og passer til situationen. Vi satser på, den information vi modtager fra statskontrolleret eller reklamefinansieret TV, radio, aviserer, dagblade, nyhedstjenester, telegrambureauer, fanden og hans pumpestok er lødig, oplysende og sandfærdig.

Derfor synes jeg, der er fornuft i, at undersøge hvor den viden, jeg modtager, kommer fra. Måske har du selv dybfølte meninger om den ene eller anden nyhedskanal, avis eller forfatter. Måske søger du slet ikke din viden selv. Måske har du allerede en bred eller dyb viden om dette eller hint - men hvornår har du sidst søgt efter viden, der kan kompromittere den viden du allerede har? Hvornår har du sidst forsøgt inderligt, at rumme det modsatte standpunkt af et princip du har? Og hvad har det så med verdens gang at gøre og hvor viden kommer fra?

Det har alt med forståelsen af verdens og videns gang at gøre. At kunne rumme alle standpunkter, overbevisninger, følelser og meninger er en forudsætning for den søgende. Ingen viden er overflødig. Sandheden er noget vi skaber. Sandheden er noget, andre skaber for os.

Jamen, bliver alt så ikke bare ligemeget? Kun i et kort øjeblik indtil du har orienteret dig i kraft af din nye viden.

Kan man så slet ikke vide noget med sikkerhed? Jo, hvis vi accepterer, at sikkerhed er en sandsynlighedsberegning foretaget på grundlag af den viden vi har.

Men nogen gange oplever jeg, at den viden, jeg bliver præsenteret for, er helt utrolig.

Fra RT, Singulatrum el al., 2011, danielofdoria.com

Fra niternat.com

Informationsteori I, overfladen

Fra filmen Network, 1976

Hvis du ser TV har du måske undret dig over, hvem der bestemmer indholdet. Det er klart du selv betjener apparatet, men udvalget du zapper henover er blevet forberedt, programsat, tilrettelagt og produceret af nogen til lige netop dig - eller et andet segment - mod betaling. Fra et filosofisk standpunkt kan man sige, at produktet, eller udsendelsen, er resultatet af mødet mellem kunstneriske kræfter, teknisk snilde og faglighed tilført en vis grad af købmandskab.

Hvis et indslag fx skal kunne ses af hele familien er det en dårlig idé at vise pornografisk materiale eller ekstrem vold, selvom andre udsnit af befolkningen fornøjes derved. Det forudsætter derfor stadig tilpasning til segmenter og markeder at fremstille populære og dermed salgbare programmer, der kan betale huslejen. Det samme gælder, når et budskab skal formidles. Indholdet formes efter hvem det er henvendt til. Det gælder om at servere TV-kiggeren den mest indbydende form for adspredelse.

Medierne, der hersker over informationssfæren, er længe blevet kaldt for den fjerde statsmagt. Og med rette, da staten behøver god medieomtale for at have legitimitet. Det lader til, at borgerne - selv dem, der godt ved de ikke skal tro på alt, hvad de ser på TV - lader sig påvirke af mediernes diskurs. Medierne bliver på den måde et nyttigt og nødvendigt værktøj til magtudøvelse og menigsdannelse. Folk kan danne deres egne meninger, men kan også påvirkes til at danne de rigtige meninger.

Fjernsynet er som skabt til menigsdannelse. Her er et letfordøjeligt indslag - som måske ville kunne vises på TV.

De, som danner deres egen mening, er konspirationsteoretikere. Det kan man læse ud af den rapport en af Obamas rådgivere, Cass Sunstein, lagde navn til i 2008. Rapporten er et forslag til, hvordan truslen fra konspirationsteoretikere kan imødegås. I konklusionen står der:

Some conspiracy theories create serious risks. They do not merely undermine democratic debate; in extreme cases, they create or fuel violence. If government can dispel such theories, it should do so. One problem is that its efforts might be
counterproductive, because efforts to rebut conspiracy theories also legitimate them. We have suggested, however, that government can minimize this effect by rebutting more rather than fewer theories, by enlisting independent groups to supply rebuttals, and by cognitive infiltration designed to break up the crippled epistemology of conspiracyminded groups and informationally isolated social networks.

Herr Sunstein synes at have dannet den mening, at borgernes selvdannede meninger underminerer den demokratiske debat. Det skal bekæmpes med kognitiv infiltration fra selvstændige grupper - eller celler om man vil - trods risikoen for netop at underbygge konspirationsteoretikernes konspirationsteorier. Alt sammen for at afmontere og tilbagevise disse teorier, som opstår i informationally isolated sociale netværk - her oversat til tosser uden det fulde billede.

Krigen mod konspirationsteorier har varet længe, og er et afsætningsmarked i vækst ligesom markedet for sikkerhed og overvågning er i stadig vækst. De moderne sikkerhedsstyrker arbejder lige så gerne i civilt som i uniform. Såkaldte PsyOps - psykologiske operationer - er et fast element i professionel konflikthåndtering. Det gælder om at vinde hearts and minds. Det gøres bedst med hjertet, sekundært kan den offentlige mening manipuleres.

Denne form for informationskrig, mensingsdannelse, propaganda og hemmelighedskræmmeri har tidligere været kæmpet gennem nogle få dagblade og endnu færre TV-kanaler, men med internettet, sms, twitter, facebook og alle de andre kommunikationsveje er slagmarken blevet uoverkommeligt meget større. Det kan mærkes, ses og høres.

Hillary Clinton synes ikke længere USA fører i informationskrigen:

Fra RT

For den traditionelle bureaukratiske slaveforvalter-stat er det et skrækscenarie at lade folk danne deres egne meninger og bestemme selv. Se bare hvor galt det kan gå, hvis man ikke er lige så årvågen med at kontrollere informationsvejene, som handelsvejene:

Fra The Love Police

For at sikre en sådan situation ikke skal kunne opstå i større omfang i den internetbaserede del af verden arbejder den globale administration på at gennemføre lovgivning og indføre strukturer, der vil gøre det muligt at slukke for internettet lokalt eller sågar globalt. Her et indslag fra FOX.

Who Will Be the Most Dangerous Man In The World?

"Someone out there is going to change the course of history."

"You have not heard of this man and this man does not know it is he."

"The man that I am talking about will not be a wide-awake patriot who sees what is going on."

"This man will be the enemy of freedom and will have inside knowledge and reputation to permanently destroy this machine of lies."

Will this man be like you?

Metamorfose

Den Lille Havfrue. Hun sidder der uden tøj på. Misfornøjet. Folk kommer dagen lang og kigger på hende. Nogle tager også billeder af hende sammen med folk, de kender - og så med den baggrund! Stakkels Den Lille Havfrue og stakkels den fremmede turist. Jeg ville føle mig snydt, hvis jeg var blevet lokket ud for at se et forladt skibsværft med en uanselig statue foran. Det er ikke pænt gjort.

Hvis jeg var en voksen havfrue, ville jeg vælge at bo et andet sted end på et forblæst hjørne af Københavns Havn. Og jeg synes godt vi kan sige, at Den Lille Havfrue er blevet voksen. Hun har snart siddet, hvor hun sidder, i 100 år - kun afbrudt af et smut til Kina. Så hun har også set verden og er blevet moden. Sammenlignet med andre statuer er hun dog stadig meget ung, men hun må være gammel nok til selv at have indflydelse på, hvor hun bor.

Jeg tror Den Lille Havfrue trænger til en pause fra kameraerne og de nedladende kommentarer. Jeg tror et sted som fx Furesøen eller Silkeborg ville være at forestrække. Eller måske et sted hvor vandet er varmt og de lokale er flinke og rare. Men i hvert fald et andet sted end en forladt industrihavn eller Den Mexikanske Golf.

Nu sidder der måske en og tænker: hvorfor ødelagde han dog den gode stemning ved at nævne Den Mexikanske Golf? Det gjorde jeg, fordi det er et stærkt virkemiddel først at skabe en fortrolighed for dernæst at stikke modtageren en lussing for at få udelt opmærksomhed. Er du der endnu? Det virker, fordi det mentale forsvar er nede og pointen kan gå rent ind. Hvad er pointen? Pointen er, at vi i fællesskab laver en bedre verden. Det forudsætter, at de, der skal ændre den, bliver klar over hvad og hvordan der skal ændres. Jeg står bare her og larmer.

De adspredelser vi omgiver os med overdøver grundlæggende filosofiske paradoxer, som fx rigtigt og forkert, og beskytter os mod selv at være filosofiske, når vi kan lade os underholde. Konfronteret med det adspredte menneske kan filosoffen enten på pædagogisk vis gøre opmærksom på sandhedens regnbuefarve eller resignere for måske at tage kampen op en anden dag.

Det er denne resignation i det daglige, der over tid kan akkumulere menneskeskabte katastrofer som fx olieudslippet i Den Mexikanske Golf eller alverdens krige. Kun filosoffen kan skabe en bedre forståelse - og filosoffen er her den, der elsker viden. Uanset hvilken viden, der er tale om. Kom frit frem! Fodboldfilosof. Professor i nazistisk filosofi. Den filosofiske naturvidenskabsmand. Den buddhistiske kvantefysiker.

Den Lille Havfrue.
Velskænket af brygger Jacobsen og tørstige danskere.