Med tiden er det blevet min opfattelse, at en tilnærmelsesvis erkendelse samt forståelse af historiens mange narrativer fordrer en høj grad af nysgerrighed, rejselyst og offervilje. Det er nødvendigt gang på gang at trække gamle forestillinger til alters sammen med traditionsbundne fordomme, børnelærdom og -ismer, for at prøve dem ved den nyfundne sandheds tribunal: En evig skueprocess med de dømte som tilskuere og dommeren som helt, hvor anklageren er a priori og forsvareren a raison.
Det er hørt før, at livet er en rejse - ikke et mål, med mindre målet er hele tiden at flytte sig. Måske er ordene første gang udtalt af den samme, der sagde, at i en verden hvor alting bevæger sig fremad, vil den der står stille bevæge sig baglæns. Jeg bevæger mig skiftevis i ryk afbrudt af lange stillestående perioder, men når jeg vender hjem fra en rejse mærker jeg altid hvordan jeg har flyttet mig. For at blive klog på verden må man udforske den - det gælder vel i alle livets forhold - men verden er stor, så den rejsende må belave sig på en lang tur med mange stop og a-ha-oplevelser. Det er min påstand, at de som frygter verden aldrig har været udenfor lands lov og ret, ligesom de der frygter loven aldrig rigtig har kendt deres forældre.
Et menneskes udsyn er filtreret. Ligesom tale først passerer gennem afsenderens talefilter bliver ordstrømmen yderligere tildannet gennem modtagerens filtre bestående af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, erfaring, umiddelbare fysiske og psykiske tilstand osv. Hvem vi opfatter os selv til at være og hvordan, vi ser på verden eller hinanden, er også sammensatte anskuelser fragmenterede, simplificerede, overdrevne og flydende - men til enhver tid ufravigelige.
I bestræbelserne på at sammensætte nye anskuelser, danne nye meninger og udfordre det bestående er jeg blevet opmærksom på, hvor meget viden menneskeheden besidder, og på hvor lidt "vi" anvender den. For at forstå hvorfor g følger f kan man gøre flere ting.
1. Man kan acceptere at det gør det bare, for det ved alle jo.
2. Man kan lære sig alfabetet for at forstå den kontekst g og f relaterer sig til.
3. Man kan studere alfabetet som fænomen, herunder oprindelse, anvendelse, variation, geografi, historik etc. for at forstå hvorfor g og f fik den pågældende udformning, lyd, placering og betydning.
4. Man kan afsværge sig alfabeternes dogmatik og tildanne sin egen remse indeholdende en ny kontekst.
Kontekst eller ej er det de enkelte symboler - bogstaver - der bærer det meningsdannende potentiale og ikke umiddelbart det enkelte alfabet. Alfabetet er blot en remse, en orden, en lovmæssighed til hjælp for brugeren men ikke budskabet i sig selv. Budskabet dannes ganske enkelt ved at afkode ordnede symboler efter grammatiske regler hvorved mening almindeligvis opstår - en mening, som i udgangspunktet er ufiltreret indtil brugeren applikerer sin fornuft som mestendels forlader sig på erfaringen, som er indsamlet gennem livet, som er præget af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, umiddelbare tilstand osv.
I forsøget på at forstå, flyver vi slet ikke højt nok.
