Før fjernsynet blev almindeligt i hjemmet og nu også på arbejdspladsen, må snakken været gået med udgangspunkt i et andet fælles tredje. Først kunne det fx være De Nye: tilflytterne fra landet, immigranterne, De Radikale eller hende overfor. Nyheder har altid været interessante. Næst kunne det fx være De Andre: Jøderne, Kommunisterne, Københavnerne eller Svensken. Til sidst må snakken vel blive personlig og tonen få en anden lyd.
Nu om dage, når mennesker small-talker, eller sludrer om man vil, eller når munden bare går tomgang, er det ofte med udgangspunkt i en tv-udsendelse. "Ej, så du det der igår med..." høres ofte i rygepauser eller ved kaffemaskinen, på perronen, i venteværelset eller hvor som helst mennesker falder i snak. Det kun fx være De Nye: Nyhederne, Invandrerne, Ny Alliance eller hende fra Big Paradise Island Survivor. Som sådan er der altså intet nyt under Solen. Og det er der vel egentligt temmeligt sjældent.
Hvor menneskers fælles tredje før i tiden var deres lokalsamfund, er det moderne mennskes fælles tredje TV'et, hus-alteret, flimmeren eller tossekassen. Et helt lokalsamfund fordelt over en håndfuld forskellige kanaler, der stort set viser de samme fire ting: pop-videnskab, action-nyheder, reality-tv og porno. Nogle gange overlapper temaerne hinanden, som med fx dyrepolitiet, der spiller på de tre første genrer - det ville nok blive ret specielt, hvis de valgte at rumme den fjerde.
Jeg oplever hvor stor indflydelse TV har på min familie, mine venner, kolleger - ja alle jeg møder på min vej, der jævnligt ser TV. Det bekymrer mig, når jeg samtidig oplever med hvilken selvfølgelighed ting bragt i TV bliver omtalt. Selvom man kan afvæbne hinanden i samtalen med en bemærkning som fx "nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man ser på TV", er det påfaldende med hvilken umiddelbar accept det kan frembyde, at dokumentere sine synspunkter ved at henvise til Discovery Channel, FOX eller TV2. Ligesom nyhedsaviser tager telegrammer fra Ritzaus Bureau eller Associated Press for pålydende.
Fælles for os mennesker er, vi tror os selv kloge - den viden vi besidder er komplet og uden fejl. Ad den vej bliver alt, hvad der vises i TV, legitimt og lødigt. Med TV som fælles tredje, kan alle være med om snakken. En snak som for det meste er ufarlig. TV er dog kun fakta, når det er belejligt, når det udfordrer egne principper, er det fup.
------------------------
Til sommer vil det være 10 år siden World Trade Center (WTC) blev jævnet med jorden. I den forbindelse vil vi nok komme til at se en masse temaudsendelser, dokumentarfilm og interviews med politikere, eksperter, journalister og øjenvidner til anslagene af American Airlines Flight 11 og United Airlines Flight 175 ind i WTC 1 & 2 og American Airlines Flight 77 ind i Pentagon. Måske vi også kommer til at høre om United Airlines Flight 93, der forsvandt over Pennsylvania.
Nu er jeg spændt på at se, om mainstream media vil bringe historien om WTC 7, der, ligesom WTC 1 & 2, kollapsede lodret ned i sit eget grundplan med en hastighed, der kraftigt nærmede sig frit fald. Et fænomen, der mere end antyder en kontrolleret nedrivning af de tre skyskrabere med eksplosiver, end et skævt og forvredent kollaps, som følge af brand.
Måske vil DR2 vise Loose Change, og mediere det budskab, at Pentagon aldrig blev ramt af et passagerfly, at beviser og åsteder er blevet ændret på eller bevidst tilintetgjort i myndighedernes varetægt; og at krigen mod terror blot er seneste påfund ud af en lang række hypokomplekse strategier - eller lavtvibrerende panoikotroniske taktslag, om man vil - for, som en usynlig hånd, at manipulere den store globale markedsplads på bedste vis. Eller måske vil de gentage budskabet om Usama bin Laden, de 19 flykaprere bevæbnede med hobbyknive, der udførte hele operationen fra deres base, Al Qaida, i Irak... næ, var det Afghanistan, nej Yemen, Iran, Nordkorea?
Nu får vi se. Det er jo Danmarks Radio. Som institution har den mange års erfaring i, at føje den siddende regering og samtidigt snige skæve - hvad angår mainstream media - udtalelser, klip eller overgange ind i nyhedsudsendelserne, der udfordrer de luner, trends og andre småting sendefladen i øvrigt fyldes ud med. Måske sidder der et motiveret menneske et sted i mastodonten, der har tæft nok til at genudsende Zeitgeist eller Surplus - eller sågar vise en af dem første gang på landsdækkende TV. Hvis det allerede er sket, vil jeg gerne vide det - eller hvis du er blandt de få, der har set dem til ende. Det er kunst.
------------------------
Hvis kunst appellerer til en bred skare, holder det op med at være kunst, men bliver i stedet til design, som bliver til det sidste nye, som bliver til hver-mands-eje, som bliver til en selvfølge og til sidst et krav eller en lovfæstet rettighed - som eftertiden så må gøre op med.
Det er ikke alene kunst, der ligger under for denne form for entropi, nej alle systemer - være det sig konkrete systemer som fx molekyler, organismer, mennesker og maskiner, eller abstrakte systemer som fx samfund, kultur, ret og sandhed - er underlagt en form for lovmæssighed, der dikterer, at alle komplekse systemer søger mod en tilstand af ligevægt ad den mindste modstands vej, som floden søger ad mindste modstands vej til havet.
Prøv selv at tænke over, hvilken udviklingshistorie, der ligger bag ved ting som fx maleriet, eller radioen, automobilet eller fladskærmen, som vel ingen idag ville kunne undvære. Det kunne fx også være (stats)borgerskabet, stemmeretten, den frie tale eller det frie marked, som vel ingen heller kan overskue at leve uden. Til at begynde med var de forbeholdt en snæver kreds - en udvalgt skare. Med tiden blev de mere og mere udbredt frem til idag, hvor de for mange er en selvfølgelighed.
Det er det banebrydende, kompromisløse, visionære spil, der er kunsten. Se på kunstarter som fx dans, musik, krig eller teknik. Det er ikke kun det nye, der fascinerer, det er også - og måske især - den måde disse kreationer aktiverer vores sanser og tanker i kroppen. Alt fra udfoldelser af den menneskelige krop over kunstfærdig betjening af forskellige instrumenter - fx kiruger, musikere, sportsfolk eller piloter - til store projekter og grænseløse tanker - fx pyramiderne, penge, Apollomissionerne eller det ontologiske gudsbevis.
Kunst skal udfordre, ellers er det ikke kunst - så kunne det ligesågodt være på tilbud. Du finder ikke menneskelort på dåse i Netto - men måske noget design, der ligner. Kunst er nødt til at være afholdt af få og fremmed for mange. Kunst skal udfordre og måske udvikle de mange men behage de få. De fleste kan jo alligevel behages af den laveste fællesnævner. Men du bliver, hvad du spiser.
