iHopenot

Det er svært at sige, om udviklingens timeslag sætter erindringen i svingninger, eller om fortidens eventyrlige visioner manifesterer sig, når de har været forbi Sirius at vende.

I ungdomsårene såvel som i barndommen gik fritiden med leg og spil. Drengene efter pigerne og rollespil. Nej, ikke iført stuepigekostume og fjerkost. Klassisk, gammeldags, nørdet rollespil med mærkelige terninger. Pen & Paper som det hedder på moderne dansk. Blandt mange varianter spillede vi Cyberpunk, som udspillede sig i en mørk, regnvåd, graffiti-indsmurt og ikke-så-fjern fremtid.

Spillets verden indeholdt de mest fantastiske teknologier, såsom kropslige udbygningssæt i kød og blod eller titanium, indbyggede sensorer, filtre, våben, mm. Grænsen mellem menneske og maskine blev udforsket. Hvor meget isenkram kan indkorporeres i et menneske, før det ikke længere er menneskeligt? Hvor menneskelig kan en manskine blive uden at få stemmeret? I midten af 1990'erne legede og digtede vi os ubekymrede ind i tiden omkring 2020. En fremtid, som uværgeligt kommer tættere og tættere på.

Inden for de seneste år har mennesket gjort det muligt for de døve at høre, de blinde at se, og de lamme at gå med maskiners hjælp. Det er jo i sig selv ganske fantastisk, selvom jeg med årene og teknologiernes landvindinger er blevet stadigt sværere at imponere. Findes der snart noget mennesket ikke kan? Bliver det mon snart muligt at få et implantat, der kan udvikle en samvittighed hos psykopater? Hvad med en medmenneskelighedsspray eller en empatichip? Nej, umiddelbart lader det til, at den slags pladderhumanistisk tingel-tangel endnu er fanget i drømmeland; for teknologiske nyskabelser finder oftest anvendelse i de mere gedulgte områder af den menneskelige eksistens.

Cyberpunk illustrerede bestemt ikke en harmonisk verden, og teknologiske fremskridt er da heller ikke altid frontløbere for en ny og bedre tilstand. Faktisk skal det tit blive værre, før det bliver godt, og som sådan kan man tale om, at det går den rigtige vej, når det går skidt. :-) Det er derfor med glæde og sikker forvisning om den iboende godhed, at jeg fornøjes over de seneste bidrag til styring af de efterhånden alt for mange mennesker på Jorden, som teknologien har muliggjort.

Udviklingen præsenterer:

Til hjælp for frihedskæmpende forsvarstropper i krig for fred har et af verdens fremmeste forsvarsudbydere udviklet en robot - et føreløst luftskib - der kan levere telemetriske data fra kamppladsen 24/7.

Eller hvad med en vagt-robot med licence to kill?

For slet ikke at tale om en hidtil ukendt art af kolibrier, som nok vil kunne snyde denne forbedrede model af R2-D2.

En af de mere opfindsomme nyskabelser er ChemBot, men i skrivende stund har jeg ikke fantasi til at forestille mig hvilke anvendelsesmuligheder den får.

Til sammenligning har denne klassiker snart tiårs jubilæum.

Hvad bliver mon det næste?

Når nu de fleste manuelle jobs med tiden vil blive varetaget af robotter, hvad skal alle menneskene så bruge deres tid på? Ja, hvis ikke tiden kan anvendes konstruktivt, så kan den altid bruges til at protestere eller demonstrere - hvis ikke TV har tryllebundet indivdet til at forholde sig passivt - men markedet for crowd control er også i udvikling. Se bare her :-)

Nuvel, man kan holde sig for ørene - og lukker man øjnene mens man gøre det, og laller meget højt samtidig med, kan man stoppe udviklingen og kravle op af kaninhullet.

Den sidste olie

Hurra! Så lykkedes det endelig at stoppe oliudslippet i den Mexicanske Golf. I hvert fald det på TV. Hurraaa. Og nu: videre til næste katastrofe! Bliver det mon økonomisk kollaps, et meteornedslag, terrorangreb eller en kendis på nedtur?

Misæren i golfen er, hvad nogle økonomer kalder, kollaterale bivirkninger af en kapitalistisk økonomi betjent af finansielle grovædere. Når skyld og kausalitet ikke kan bestemmes, kan man med fordel skyde skylden på systemet, forældregenerationen, forråelsen i samfundet, den internationale terrorisme eller varmen. Alt sammen vel vidende, at der var nogen, der gav ordre til at ignorere advarsler, omgå sikkerhedsprocedurer og minimere omkostninger trods bedre vidende. Eller skal vi tro på, at verdens bedste ingeniører, operatører og tekniske specialister i mødet med virkeligheden er en flok lallende amatører?

Men hvad skal det nytte at placere skyld og ansvar for, at ålen uddør, når den ikke længere kan yngle i et Saragassohav fyldt med råolie, methan og benzen? Hvad er en passende bod til den, som iværksatte den systematiske spredning af millioner af liter ekstremt giftige opløsningsmidler over oliudslippet - som om olie ikke var giftigt nok i forvejen? Hvad koster en yngleplads? Hvor mange tønder råolie er et koralrev værd? Hvor stort et skattefradrag giver det at afskrive en hel art? Hvor mange smådyr går der på en liter benzin, og hvorfor kan man ikke bare hælde delfiner på tanken? Hvor mange dyr forbrænder en bybus pr. kilometer?

Placering af skyld og ansvar giver ingen mening.

Økonomisk induceret kausalitet kan til nød give hændelsen rationale.

Med mindre døden er meningen med livet, er oliudslippet meningsløst og kapitalistisk økonomi irrationel.

Alt hvad der baserer sig på en kapitalistisk økonomi vil derfor udvikle en irrationel, amoralsk og uetisk modus operandi, hvor hensynet til økonomien går forud for alle andre hensyn, herunder hensynet til den menneskelige eksistens og andre tænkelige forhold, der ikke har økonomisk validitet. Hvad koster et menneskliv? Nedjusterer staten en budgetpost, når et CPR-nummer nulstilles?

Mennesket vil hinanden det godt på det personlige plan. Med undtagelser. Ingen er forpligtet ud over deres evner :-) Der er altid nogen, der vil noget andet/mere/mindre end andre. Det skaber den højt besungne dynamik i samfundet. En dynamik som i alle samfund virker indenfor rækkevidden af en mere eller mindre centraliseret magtstruktur. Det kan være en høvding, et stammeråd, kongen eller domstolen i et vestligt demokrati. En instans med afgørelseskompetence og sanktionsmuligheder overfor udbrydere af den normative tradition eller forbrydere mod loven.

I en økonomisk forståelse reduceres retfærdighed fra at være endmålet eller det højeste gode til at være en variabel i et større regnestykke: Prisen for at gøre det rigtige i forhold til omkostningerne forbundet med at gøre det billigste eller mest profitable. Det kapitalistiske kooperativ, koncern eller corporation har i over hundrede år haft status som juridisk person. Det er altså firmaet og ikke beslutningstagerne, der hæfter for de negative konsekvenser af fx olieudslippet i den Mexicanske Golf. Det er især denne mekanisme der forårsager gråd og tænders gnidsel for de usagtmodige.

Lad os håbe der er noget tilbage at arve, når den tid kommer.

Ved du hvad?

Du ved, hvad du ved, fordi et andet menneske har fortalt dig det, gennem undervisning, eller fordi du af egen kraft har læst en bog og sat dig ind i noget. Bogen er dog skrevet af nogen, så det er stadigvæk et eller flere mennekser, der fotæller dig noget. Bare på skrift. Den eneste viden, der ikke er blevet doceret, er erfaringen. Når vi som mennesker søger en viden, der ligger uden for vores egen erfaring og praktiske formåen, bliver vi altså nødt til at tage andre menneskers ord for pålydende.

Nederen.

For kan vi overhovedet stole på andre menneskers erfaringer? Hvad end svaret er på det spørgsmål, så er det ufravigeligt, at vi i livet er nødt til at forlade os på andre mennesker for ikke selv at gå til grunde. Babyen er prisgivet sine forældre. Barnet lærer af de voksne. Eleven lærer af mesteren. Nuvel, ungdommen gør sig sine egne erfaringer, men kun om hvem de selv er. Al anden viden er kommet til dem fra andre. I vores adfærd lytter vi til erfaringen. Tanken er dog langt fra så artig.

A-Å

Med tiden er det blevet min opfattelse, at en tilnærmelsesvis erkendelse samt forståelse af historiens mange narrativer fordrer en høj grad af nysgerrighed, rejselyst og offervilje. Det er nødvendigt gang på gang at trække gamle forestillinger til alters sammen med traditionsbundne fordomme, børnelærdom og -ismer, for at prøve dem ved den nyfundne sandheds tribunal: En evig skueprocess med de dømte som tilskuere og dommeren som helt, hvor anklageren er a priori og forsvareren a raison.

Det er hørt før, at livet er en rejse - ikke et mål, med mindre målet er hele tiden at flytte sig. Måske er ordene første gang udtalt af den samme, der sagde, at i en verden hvor alting bevæger sig fremad, vil den der står stille bevæge sig baglæns. Jeg bevæger mig skiftevis i ryk afbrudt af lange stillestående perioder, men når jeg vender hjem fra en rejse mærker jeg altid hvordan jeg har flyttet mig. For at blive klog på verden må man udforske den - det gælder vel i alle livets forhold - men verden er stor, så den rejsende må belave sig på en lang tur med mange stop og a-ha-oplevelser. Det er min påstand, at de som frygter verden aldrig har været udenfor lands lov og ret, ligesom de der frygter loven aldrig rigtig har kendt deres forældre.

Et menneskes udsyn er filtreret. Ligesom tale først passerer gennem afsenderens talefilter bliver ordstrømmen yderligere tildannet gennem modtagerens filtre bestående af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, erfaring, umiddelbare fysiske og psykiske tilstand osv. Hvem vi opfatter os selv til at være og hvordan, vi ser på verden eller hinanden, er også sammensatte anskuelser fragmenterede, simplificerede, overdrevne og flydende - men til enhver tid ufravigelige.

I bestræbelserne på at sammensætte nye anskuelser, danne nye meninger og udfordre det bestående er jeg blevet opmærksom på, hvor meget viden menneskeheden besidder, og på hvor lidt "vi" anvender den. For at forstå hvorfor g følger f kan man gøre flere ting.

1. Man kan acceptere at det gør det bare, for det ved alle jo.
2. Man kan lære sig alfabetet for at forstå den kontekst g og f relaterer sig til.
3. Man kan studere alfabetet som fænomen, herunder oprindelse, anvendelse, variation, geografi, historik etc. for at forstå hvorfor g og f fik den pågældende udformning, lyd, placering og betydning.
4. Man kan afsværge sig alfabeternes dogmatik og tildanne sin egen remse indeholdende en ny kontekst.

Kontekst eller ej er det de enkelte symboler - bogstaver - der bærer det meningsdannende potentiale og ikke umiddelbart det enkelte alfabet. Alfabetet er blot en remse, en orden, en lovmæssighed til hjælp for brugeren men ikke budskabet i sig selv. Budskabet dannes ganske enkelt ved at afkode ordnede symboler efter grammatiske regler hvorved mening almindeligvis opstår - en mening, som i udgangspunktet er ufiltreret indtil brugeren applikerer sin fornuft som mestendels forlader sig på erfaringen, som er indsamlet gennem livet, som er præget af kultur, moral, opdragelse, uddannelse, umiddelbare tilstand osv.

I forsøget på at forstå, flyver vi slet ikke højt nok.