iHopenot

Det er svært at sige, om udviklingens timeslag sætter erindringen i svingninger, eller om fortidens eventyrlige visioner manifesterer sig, når de har været forbi Sirius at vende.

I ungdomsårene såvel som i barndommen gik fritiden med leg og spil. Drengene efter pigerne og rollespil. Nej, ikke iført stuepigekostume og fjerkost. Klassisk, gammeldags, nørdet rollespil med mærkelige terninger. Pen & Paper som det hedder på moderne dansk. Blandt mange varianter spillede vi Cyberpunk, som udspillede sig i en mørk, regnvåd, graffiti-indsmurt og ikke-så-fjern fremtid.

Spillets verden indeholdt de mest fantastiske teknologier, såsom kropslige udbygningssæt i kød og blod eller titanium, indbyggede sensorer, filtre, våben, mm. Grænsen mellem menneske og maskine blev udforsket. Hvor meget isenkram kan indkorporeres i et menneske, før det ikke længere er menneskeligt? Hvor menneskelig kan en manskine blive uden at få stemmeret? I midten af 1990'erne legede og digtede vi os ubekymrede ind i tiden omkring 2020. En fremtid, som uværgeligt kommer tættere og tættere på.

Inden for de seneste år har mennesket gjort det muligt for de døve at høre, de blinde at se, og de lamme at gå med maskiners hjælp. Det er jo i sig selv ganske fantastisk, selvom jeg med årene og teknologiernes landvindinger er blevet stadigt sværere at imponere. Findes der snart noget mennesket ikke kan? Bliver det mon snart muligt at få et implantat, der kan udvikle en samvittighed hos psykopater? Hvad med en medmenneskelighedsspray eller en empatichip? Nej, umiddelbart lader det til, at den slags pladderhumanistisk tingel-tangel endnu er fanget i drømmeland; for teknologiske nyskabelser finder oftest anvendelse i de mere gedulgte områder af den menneskelige eksistens.

Cyberpunk illustrerede bestemt ikke en harmonisk verden, og teknologiske fremskridt er da heller ikke altid frontløbere for en ny og bedre tilstand. Faktisk skal det tit blive værre, før det bliver godt, og som sådan kan man tale om, at det går den rigtige vej, når det går skidt. :-) Det er derfor med glæde og sikker forvisning om den iboende godhed, at jeg fornøjes over de seneste bidrag til styring af de efterhånden alt for mange mennesker på Jorden, som teknologien har muliggjort.

Udviklingen præsenterer:

Til hjælp for frihedskæmpende forsvarstropper i krig for fred har et af verdens fremmeste forsvarsudbydere udviklet en robot - et føreløst luftskib - der kan levere telemetriske data fra kamppladsen 24/7.

Eller hvad med en vagt-robot med licence to kill?

For slet ikke at tale om en hidtil ukendt art af kolibrier, som nok vil kunne snyde denne forbedrede model af R2-D2.

En af de mere opfindsomme nyskabelser er ChemBot, men i skrivende stund har jeg ikke fantasi til at forestille mig hvilke anvendelsesmuligheder den får.

Til sammenligning har denne klassiker snart tiårs jubilæum.

Hvad bliver mon det næste?

Når nu de fleste manuelle jobs med tiden vil blive varetaget af robotter, hvad skal alle menneskene så bruge deres tid på? Ja, hvis ikke tiden kan anvendes konstruktivt, så kan den altid bruges til at protestere eller demonstrere - hvis ikke TV har tryllebundet indivdet til at forholde sig passivt - men markedet for crowd control er også i udvikling. Se bare her :-)

Nuvel, man kan holde sig for ørene - og lukker man øjnene mens man gøre det, og laller meget højt samtidig med, kan man stoppe udviklingen og kravle op af kaninhullet.