Så kunne det ikke holdes hemmeligt længere. Det har længe været et spekulationsemne blandt mange alternative
nyhedsjournalister hvorvidt Hillary skulle være for syg til at fortsætte
valgkampen, hvad hun mon fejlede og hvad der ville ske, hvis ikke hun
gennemførte. Hertil kommer selvfølgelig FBI's løbende efterforskninger
af hendes omgang med klassificeret materiale på sin private computer
dengang hun var udenrigsminister, men det er en anden sag. Rygterne om Hillarys dårlige helbred begyndte i slutningen af juli
måned, da hun under samtale med den fremmødte presse pludselig opførte
sig mærkeligt. Læg mærke til den smilende mand i midten af billedet, der
holder den besynderligt udseende diktafon.
Siden da har spekulationerne taget fart, ligesom der er fremkommet
yderligere optagelser af en mildest talt svækket Hillary. Først kom
billederne af hendes personlige læge med medicin klar i hånden, og
senere en video, hvor Hillary går i stå på cenen og bliver hjulpet igang
igen af den samme læge, der derefter instruerer agenterne fra Secret
Service.
I kølvandet på rygterne om Hillarys sygdom kom overvejelserne om hun
overhovedet var i stand til at gennemføre sine taler, eller om de blot
var optaget på forhånd foran en green-screen og senere videomanipuleret.
Senest har der været den hændelse som brød isen i mains-stream-media,
nemlig hendes kollaps til mindehøjtidlighederne d. 11. september.
Her er de billeder du ikke fik at se. Først et klip af en frisk Hillary dagen derpå og derefter optagelser af Hillarys kollaps.
Nedenfor ser du to billeder af skolebørn. Det første er fra Amerika, mens det andet er fra Tyskland. Billederne er udover geografi adskilt af ca. 30 år, hvor billedet af de amerikanske skolebørn fra ca. 1915 er ældst.
Læs mere om den amerikanske brug af romerhilsen ved aflæggelse af flageden her og her.
Godherlig søndag. Efter en hektisk uge på hjemmefronten er det igen tid til at kigge udad. Dagen
idag markerer jo 15-årsjubilæet, eller måske blot mærkedagen, for det
mildest talt omdiskuterede terroranslag tilbage i 2001. Som mange måske
husker - om som de fleste er blevet informeret om igen og igen - så var
det muslimske fundamentalister, der stod bag. Til dem
der ikke helt kan huske, eller måske slet ikke var født, d. 11.
september 2001 kommer her et kort resumé af den offentlige og
blå-stemplede forklaring på dagens hændelser. Indslaget er tilrettelagt
og produceret af James Corbett.
Her
på årsdagen for dette højst usandsynlige, ganske utrolige og voldsomt
problematiske historiske narrativ er det tilladt den
modige/nysgerrige/dumdristige at kigge tilbage på det spor, som
historien har fulgt. Udover at sporet er usammenhængende, fragmenteret,
selvmodsigende og mildest talt på kant med fysikkens love, så er der dog
en ting der fremstår særligt interessant fra en historikers perspektiv,
nemlig den udbredte destruktion af beviser. Som de
fleste nok selv tænker, så ønsker den der ødelægger beviser enten at
skjule noget, eller at rydde op i arkivet for at gøre plads til nye
arkivalier. Motivet for destruktion behøver altså ikke at være
nederdrægtighed i de tilfælde hvor denne oprydning er reguleret ved lov,
men den nødvendige oprydning og efterfølgende destruktion vedrører dog
aldrig arkivalier henhørende til en verserende sag, og foretages altid
efter ordre og samtykke fra højere instans, hvadenten det er direktøren i
et firma, en museumsdirektør, departementschef, statsminister eller
regent. Nuvel. Between December 2001 and February 2002: Manager at FAA’s New York Center Destroys Tape of Controller’s 9/11 Accounts Within hours of the 9/11 attacks, Kevin Delaney, the New York Center’s
quality assurance manager, was instructed to make the tape recording, on
which six controllers at the center involved in handling or tracking
two of the hijacked aircraft recalled their experiences of what happened But a few months later, some time between December 2001 and February
2002, Delaney destroys the tape. He will later recall that he does so by
“crushing the cassette case in his hand, cutting the tape into small
pieces, and depositing the pieces in trash cans throughout the center.” Delaney destroys the tape without anyone having listened to, copied, or transcribed it. Delaney disposes of the tape of his own volition, and without consulting his superiors. Delaney
will later tell Departement of Transportation (DOT) investigators that
he destroys the tape for
two reasons. Firstly, he considers the creation of the tape to have been
contrary to Federal Aviation Agency policy for aircraft accidents and
incidents, which
requires that handwritten statements be made after controllers are able
to review certain materials, such as radio transmissions and radar data. Secondly, Delaney feels the controllers were distressed on 9/11, and
therefore not in the correct frame of mind to properly consent to the
taping. He bases this assessment partly on what he has seen on
television crime shows, about due process and legal rights associated
with investigations. But the 2004 DOT report will state, “Under FAA
policy, and as supported by air traffic policy experts at FAA
headquarters, the tape should have been considered an original record
and retained for five years.” A former criminal investigator will
comment, “Ray Charles [the blind musician] could see that this was a
cover-up.” OK, så hvis
den uautoriserede ødelæggelse af beviser kan indikere et cover-up, hvad
betyder det så, hvis store statslige aktører autoriserer og udfører
sådanne handlinger (se her)?
Stålet fra Tvillingetårnene (og bygning 7) blev solgt som gammelt jern og sendt til Kina, mens resten af bevismaterialet blev kørt på lossepladsen, Fresh Kills, i tiden efter at FBI konfiskerede og senere g(l)emte de sorte bokse fra flyene et ukendt sted. Men tænk ikke meget
mere over det, for i sidste ende ville regeringer jo aldrig lyve overfor
borgerne, på nær i de tilfælde hvor de rent faktisk har gjort det (se her).
Så husk nu at bevare frygten for muslimske fundamentalister, det er jo d. 11. september.
Nyhedsbureauet Amaq bliver distribueret og modereret til brugere i den Vestlige Verden af SITE Intelgroup, som er et privat foretagende af Rita Katz. Nyheden, som alle danske og mange udenlandske aviser viderebringer, er således udgået fra kun een kilde, og er således ganske u-nyhedsværdig.
Den etablerede videnskab har igennem mange år forsøgt at besvare
dette spørgsmål ved at tidsbestemme og lokalisere menneskets
oprindelsespunkt og senere udbredelse. Den gængse opfattelse har flyttet
sig fra at mennesket var skabt af Gud for knap 6.000 år siden, til at
de første Homo Sapiens opstod i Afrika for ca. 200.000 år siden,
udvandrede fra Afrika for ca. 75.000 år siden, og nåede Asien,
Australien og Europa for 40-45.000 år siden og de Amerikanske
kontinenter 14-30.000 år siden.
Ikke desto mindre har forskere verden over alene i år fundet
adskillige tegn på at denne opfattelse endnu engang må ændres, endda
ganske betragteligt.
Fra at være skabt af Gud for ca. 6.000 år siden ser det nu ud til at
mennesket er opstået for ca. 300.000 år siden bl.a. som et resultat af
raceblanding mellem flere forskellige menneskeracer, som hver især er
opstået uafhængigt af hinanden for endnu lægere tid siden. Over de seneste 200 års forskning er menneskehedens historie blevet hundreder af
tusinde år længere. Gad vide hvad forskerne
finder til næste år?
Traditionel videnskab udvikler sig i spring - såkaldte paradigmeskift - hvor ny viden inkorporeres efter at have gennemgået tre faser: 1. Fornægtelse, 2. Latterliggørelse, 3. Bekæmpelse, for til sidst at blive accepteret som en selvfølgelig og uigendrivelig sandhed.
Det gode ved selv at vedligeholde sin blog er at det skrevne kan redigeres. Bevares, der findes google cache, the wayback machine og andre tjenester til at finde g(l)emte ting på nettet, men blogformatet tillader samtidig enhver skribent at ændre og tilpasse forskellige udsagn i overensstemmelse med den til enhver tid gældende mening. Derfor tillader jeg mig i de følgende linjer at udspy min galde over tilfældige emner som, trods mit rummelige væsen, fortjener at blive udstillet efter mit forgodtbefindende.
Det første emne i denne omgang er dyresex.
Om jeg fatter hvorfor det emne nu igen skal til at optage spalteplads og sendetid, når verden er så fuld af andre interessante emner end endnu en minoritets seksuelle adfærd. Hvis alt det dyneløfteri skal til for dyrenes skyld er jeg sikker på der findes andre langt mere rentable steder at sætte ind overfor den skrantende dyreetiske tilgang blandt landets kød- og pelsproducenter, end et af de ganske få potentielt nydelsesfulde øjeblikke dyr i fangenskab oplever på en dag.
Jeg tvivler på særlig mange rent faktisk omvikler deres hamster med gaffa, ligesom hønens gathul vel nok sjældent udvides mere end under æglægningen. Når man taler om den mandlige interaktion med et dyr kan jeg kun vanskeligt forestille mig hvilket dyr der rimeligvis kunne lide overlast derved uden manden selv måtte lide en smule. Ved kvindens omgang med dyr er det vel oftest hende selv der løber en risiko ved akten.
Koen må tåle dyrlægens arm. Grisens anatomi ligner menneskets til forveksling. Ingen kan vel gennemføre akten med hverken hund, kat eller kanariefugl, så hvilke dyr er det vi taler om for hvem det skulle være en pine? En ged? En hvalros? En akvariefisk? Mink...
Grundlæggende kan man vel sige at ethvert dyr har ret til selv at bestemme over sin krop - med undtagelse naturligvis af kød-donorer - så hvad med de dyr der godt kan lide sex med mennesker, eller måske sex med andre dyr? Hvem har spurgt dyrene om deres mening?
Der føres ingen opsyn med de som tager på sex-ferie og udnytter/benytter de kapitalistiske markedskræfter, men de som går i laden, eller køber glidecreme til St. Bernhard skal holdes et vågent øje med.
Måjegværefri!
søndag den 8. september 2013
Soldater på Værksted
Som de fleste måske har bemærket er nutidens militær i højere grad end nogen sinde før blevet en udstyrssport.
Hvor forne tiders uldklædte og udklædte soldater traverserede valpladsen iført pudsede læderstøvler og gejlet remtøj for på linje og under kommando at angribe fjenden på tæt hold, kæmper nutidens militær iført kunststof og kevlar på lang afstand under flittig anvendelse af computerstyrede kampsystemer, rumteknologi og anden science-fiction.
Sidste skud på en lang stamme af udviklingsprogrammer er den såkaldte Tactical Assault Light Operator Suit (TALOS).
Technologies may include, but are not limited to: 2.7.1 Advanced Armor 2.7.1.1 Materials to support next generation ballistic protection. 2.7.2 Mobility/Agility 2.7.2.1 Enhancement platforms such as powered/unpowered exoskeletons. 2.7.3 Situational Awareness (SA) 2.7.3.1 Technology that promotes timely, relevant, and accurate assessment of friendly, enemy and other operations within the battle space in order to facilitate decision making. 2.7.4 Light/Noise Discipline 2.7.4.1 Technology that aids in concealment from the observation of the enemy. 2.7.5 Command, Control, Communications & Computers (C4) 2.7.5.1 Technology supporting conformable & wearable antennae and wearable computers. 2.7.6 Individual soldier combat ready displays 2.7.6.1 Technology supporting information display, and potentially utilization of cognitive thoughts and the surrounding environment to display personalized information. 2.7.7 Power generation and management 2.7.7.1 Technology includes soldier power generation systems, power scavenging, renewable energy, power distribution, power management, and power storage solutions that are light weight, and soldier portable/wearable. 2.7.8 Thermal management of suit occupant 2.7.8.1 Technology to manage heat to reduce the soldiers’ metabolic rate and prolong endurance. 2.7.9 Medical 2.7.9.1 Embedded monitoring, oxygen systems, wound stasis, electromechanical compensation.
Bare så du ikke går og tror verden er i den skønneste orden og alt er som det skal være, har jeg samlet et udpluk af produktioner fra de såkaldt alternative nyhedsmedier - du ved, de dybdeborende journalistiske beretninger der ikke er plads til i den daglige nyhedsformidling eller sågar på en hel tema-aften på DR2.Find kaffen og måske en blodtryksmåler frem og nyd showet.
Først en lille teaser til at minde os om hvad der er den officielle historie bag hændelsen der bragte krigen mod terror ind i verden, 11. september.
Sjov, synes du ikke? Der findes længere og langt mere grundige behandlinger tilgængelige på internettet (lidt endnu), men den korte udgave af de flere hundrede uafhængige undersøgelser, ekspertvurderinger og vidneudsagn findes her.
Bort set fra død, ødelæggelse og forbedrede doktriner har krigen mod terror tillige medført en sand tsunami af lovgivning - eller rettere afskaffelse af grundlovsfæstede rettigheder. Særligt i USA er har forfatningen fået med machéten. Seneste skud på stammen erObamas Executive Order der giver ham retten til at anvise alle amerikanske ressourcer - også mad og vand - tillige med amerikansk arbejdskraft af hensyn til nationens sikkerhed. Den under vietnamkrigen så udskældte udskrivning af soldater er således genindført i Land of the Free med et enkelt pennestrøg. Se bare punkterne herunder.
Desangående må det interessere læseren, atdebatten om Obamas legitimitetog oprindelige valgbarhed har diffunderet fra de alternative medier og helt op i nyhedsformidlingens hellige haller - næsten. Indslaget er ikke fra en kanal der sender til hele USA, men fra delstatskanalen CBS 5 (Læs: TV 2)
Til gengæld kan du nu slappe helt af og forvisse dig om at du aldrig behøver at huske på noget igen, for om kort tid vil alt hvad du foretager dig elektronisk - være det sig brugen af betalingskort som fx Dankort, internetbesøg, Google-søgninger eller telefonsamtaler - blive opsnappet, optaget og bevaret for eftertiden inklusive private e-mails, kontooplysninger mv.
Lokationen for denne super kommunikations-main-frame er indtil videreBluffdale, Utah, USA. Navnet er velvalgt. Ikke mindst fordi hele projektet, som har fået tilnavnet Stellar Wind, ledes og finansieres af det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA). Det lader til at borgerne nu er blevet en trussel mod nationenes sikkerhed. What a bluff.
Det må være nok for idag. Åh, ja - krigen krisen i Syrien kører stadig derudaf. Jeg orker ikke at komme ind på alle deudenlandske lejetropper og snigskytter lige nu, men hvis du er interesseret kan du dykke ned i materien her.
Som lovet er nyhedsopdateringerne nu tilbage igen med flere historier fra en skør skør verden. Udover Dagens Nyheder vil det også være muligt at følge forskellige tema-serier. Den første kommer her: Flugten fra USA.
Den første historie handler om dansk-amerikaneren Hanna Jeackel på 67, som efter 40 år i USA besluttede sig for at flytte til Mexico. Da hun nåede grænsen ville Amerika ikke lukke hende ud.
(Progreso, Yucatan halvøen, Mexico) - Hanna Jaeckel havde gjort op med sig selv. Efter omhyggeligt at have overvejet den nuværende økonomiske og politiske situation i USA, sorterede den 67 år gamle dansk-fødte kvinde gennem en helt livs ejendele, pakkede det hele i sin Chevrolet SUV, og tog til den mexicanske grænse ledsaget af rottweileren Katinka. Jaeckel, der havde været bosat i USA i over 40 år, afbrudt af et par år, da hun og hendes tidligere mand boede i Indonesien, havde allerede sikret sig en feriebolig i Progreso, en fiskerlandsby på Yucatan-halvøen. Progreso er populær hos de amerikanske og canadiske "snowbirds." Snowbirds, som de kaldes, er pensionister, der bruger vintermånederne i syd og trækker tilbage i nord for foråret og sommeren. Men Jaeckel er ingen Snowbird. Da hun lukkede dørene på hjemmet i Bridgeport, Connecticut, var det for sidste gang. Hendes hjem gennem 24 år kunne hun ikke længere betale og efter flere måneders granskning af sine muligheder, valgte hun at flytte til Mexico. Hun havde ikke regnet med nidkære amerikanske grænsevagters forsøg på at blokere hendes udgang. Det tog Jaeckel fire dage at køre fra Connecticut til Brownsville / Matamoros grænseovergangen. Ved ankomst til grænsen, rapporterer hun, at hun blev tilbageholdt af to amerikanske grænsevagter, der bad hende om at vende om og tage hjem. "Vi kan ikke lade dig gå," sagde de til hende. Hun informerede dem hun var opsat på at tage videre. Hun fortæller at grænsevagterne indtog en autoritær tilgang til hende, og begyndte at kræve flere og flere dokumenter. De fortalte hende, at hendes danske pas "var ikke nok." De bad om bevis for ejerskab af hendes bil. Hun viste dem forsikring og registrering. De spurgte derefter om hun havde nogen anden legitimation. Hun viser dem hendes danske kørekort og et internationalt kørekort. Vagterne fortalte hende, at disse dokumenter ikke var gyldige. Da hun meddelte dem, at Bridgeport motorkontor havde fortalt hende noget andet, skiftede de gear og forlangte hendes danske fødselsattest, som hun også viser dem. På det tidspunkt, rapporterer hun, trak de sig tilbage til en nærliggende bygning. Da de kom tilbage, hørte hun en af dem informere den anden, "jeg kørte en søgning på hende men hun er ikke på nogen af vores lister." Jaeckel spekulerede på, hvilke lister der mon var tale om. Vagterne begyndte derefter en anden kurs. "Mexico er et meget voldeligt land. Vi synes ikke, det er sikkert for dig at rejse dertil. Vi forsøger blot at beskytte dig!" Da hun erklærede hun ville rejse alligevel, informerede en af vagterne hende: "Vi tror ikke, vi kommer til at lade dig gå." På det tidspunkt, rapporterer Jaeckel, tager hun sin mobiltelefon frem og angiver at ville ringe til den danske ambassade. Vagterne gav efter og lod hende passere.
Alt i alt blev Jaeckel tilbageholdt i to timer. Hun fortæller at gjorde turen til Progreso på fire dage uden yderligere uheld. "De Forenede Stater er blevet en politistat," erklærer hun. "De havde ingen ret til at forsøge at forhindre mig i at forlade landet, og hvis jeg ikke havde truet med at ringe til ambassaden, ville de ikke have lade mig passere." Jaeckel siger, at hun er glad for sit nye hjem i Progreso, hvilket er omkring en kvart kilometer fra havet. "Jeg er meget imponeret over den åbenhed og venlighed det mexicanske folk besidder" siger hun. "Der er en underliggende frygt, jeg har fornemmet i Amerika i de sidste fire år, og jeg føler den ikke her." Hun siger, at hun føler sig heldig i at have besluttet at gå, da hun gjorde. "Hvis der kommer en anden 9/11 - type begivenhed," siger hun, "vil de måske lukke grænserne. Jeg er så glad for jeg slap ud, da jeg gjorde. "
-----
Hanna har gennem de sidste mange år været fundraiser og aktiv debattør i amerikanske politiske anliggender. Hun har igennem flere år haft en kritisk tilgang til amerikansk udenrigspolitik - særligt forholdet til Israel og amerikansk imperialisme har haft hendes bevågenhed - måske var netop det forhold medvirkende til hendes ophold ved grænsen, selvom hun ikke var på nogen af listerne.
Nu er det jo snart Jul, og så skal vi huske at være gode ved hinanden i denne hjerternes og børnenes festtid: og hvad kan kan da være mere naturligt i denne sammenhæng end endnu en humanitær indsats på linje med succesen i Libyen? Takket være NATO's humanitære indsats kæmpede det libyske folk sig fri af en ond ond diktators tyngende åg - nuvel, NATO's bombardementer krævede hundredvis af civile menneskeliv og lagde landets infrastruktur øde, men til gengæld blev libyerne frie til at indføre den sharialovgivning som manglede under Ghadaffis styre. Sådan skal det gøres, og visse aktører mener det bør gøres igen: denne gang i Syrien, hvor den onde onde Bashar al-Assad igennem længere tid har indsat ordensmagten mod demonstranter og andre oprørere, ligesom regeringer har for vane at gøre i stedet for at lytte.
Ifølge tal fra den anonyme ledelse af organisationen Syrian Observatory of Human Rights er over 3.500 mennesker omkommet i kamp mod Assad-regimet - det som i international politik hedder indre anliggender. Indre anliggender er ikke noget andre stater eller aktører skal blande sig i, selvom mange bosniske muslimer og andre anderledes tænkende unddrog sig at havne i en massegrav i det tidligere Yugoslavien ved NATO's indsats - en indsats hollandske og franske FN-styrker ikke havde mandat til at bistå med i Srebrenica. Dengang indledte NATO sin indsats med et solidt luftbombardement. Kosovo/va og senere Libyen blev som bekendt også støttet af NATO's bomber. Gad vide hvilken karakter den humanitære indsats i Syrien får?
Ligesom de libyske al-Qaeida oprørere blev importeret udefra, er der også forlydender om udenlandsk bistand til de syriske oprørere. Det kan derfor være svært at afgøre hvem der har det egentlige ønske om et magtskifte i Syrien, ligesom et motiv kan være svært at få øje på - med mindre en krig mod Iran er i støbeskeen.
Vestlige argumenter for at intervenere militært i andre landes indre anliggender inviterer til selvransagelse hvis man betragter den måde vore egne mønsterstater møder borgerne på. Den seneste tids kampe mellem politi og almindelige demonstranter eller ungdomshusbeboere kalder på sammenligning fra sort/hvide billeder fra historiebøgerne. Det moderne vestlige politi er i dag bedre udstyret og har kraftigere våben end den gennemsnitlige infanterist ved landsætningen på Omaha Beach under Anden Verdenskrig. Hvem mon de skal i krig mod?
Tilbage i Syrien er regimet officielt anklaget for at have dræbt flere tusinde demonstranter over de sidste ni måneder, mens andre kilder beretter om influx af militante fra hele regionen og troppeansamlinger nær den Syrisk-Jordanske grænse. Set i forhold til rapporterne om bevæbnede demonstranter er der måske en sammenhæng. Afhoppere fra Syrien samler sig i den Frie Libyske Hær under administrativ ledelse fra den amerikanske Incirlik-base nær Adana i Tyrkiet, hvor den afhoppede oberst Riad al-Assad organiserer de syriske dissidenter. Imens terroriserer udenlandske dødspatruljer den syriske befolkning, mens udenlandske mullaher maner til demonstrationer for dannelsen af en sharia-stat.
Alt i alt kan det være svært at danne sig et retvisende billede af situationen i Syrien og de mange aktører uden at se igennem de mange lag af dis- og misinformation, propaganda og private beretninger.
Det eneste der med sikkerhed kan konstateres er, at siden topmødet i 2005 har FN og dets diktatoriske medlemslande påtaget sig ansvaret for at beskytte alverdens befolkninger mod forbrydelser mod menneskeheden - den såkaldte R2P eller Responsibility to Protect. Se pkt. 138 her.
Bare rolig, Syrien, NATO er på vej med humanitære bomber i julegave.
Henry Kissinger er blevet kaldt verdens ondeste mand i live, teknokrat, sociopat, udenrigspolitisk geni, krigsforbryder, Bor og mange andre mere eller mindre flatterende navne. Kært barn har jo som bekendt mange navne og Kissingers fulde navn er da også Heinz Alfred Kissinger. Han er en af det 20. århundredes sidste overlevende dinosaurer - manden er på vej mod de 89 - et omvandrende ikon for nogen, og et løsgående missil for andre - og for andre igen, Den Onde selv. Nogen mener endda han bør sigtes for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, men de skal nok til at skynde sig inden Baphomet henter sin tjener.
Af en djævel at være har han dog en dejlig sort humor, som kommer til udtryk i det famøse Memorandum of Conversation fra november '75, hvor han skælmsk beder den thailandske udenrigsminister overbringe Cambodia et amerikansk ønske om venskab.
Hele teksten er værd at læse for den politisk interesserede - om ikke andet, så for dens underholdningsværdi. Et storpolitisk comedy-show med stjerner og vandbærere, og med den store Heinz Kiss i rollen som USA's udenrigsminister i den berygtede Nixons:
Kissinger - The Secretary.
- Forbudt i Schweiz -
Gode gamle George Bush er heller ikke velkommen i Schweitz efter han kom i søgelyset for Krigsforbryderdomstolen i Haag for nogle uger siden, da Kuala Lumpur Krigsforbrydertribunal fandt ham og Tony skyldige i forbrydelser mod menneskeheden ved angrebet på Irak. Tribunalet var blandt andet en reaktion på et stækket FN-system, og det er da bestyrkende for retsbevidstheden hos den almindelige verdensborger at det vækker gehør.
Andre steder i universet er der også konstateret sorte huller, blandt andet et sort hul mange gange større end hele vores solsystem.
I wonder if the other dimensional cosmos on the other side of the black hole sees an incredible white spot with everything being ejected out?
Eller hvad med ultrarøde galakser 13 milliarder lysår væk; er det værd at tænke over?
Stadig tæt på, men dog så langt væk er Voyager 1, som skulle være løbet ind i noget modvind udenfor Plutos bane. Det er åbenbart ikke sådan at slippe væk fra Solsystemet.
I Tyskland er der uklarhed om, hvorvidt nogen måske er kommet den modsatte vej af Voyager 1 og måske endda har været i Tyskland. Det vides ikke om myndighedernes tilbageholdenhed med at frigive oplysninger om tysklands UFO-fortid har historiske rødder, eller om tavsheden skyldes at fremmede magter dengang stod for den slags efterforskning i Tyskland.
Nu vandt nazisterne ikke herredømmet over verden, men Det Tredje Rige version 2.0 - pedanter ville kalde det Det Fjerde Rige, men historikere ville anerkende at kun et tysk rige ville kunne kvalificere et højere nummer - er i blomst. Det jeg her taler om er blomsten af det frø der blev sået i den menneskelige bevidsthed dengang i folkediktaturernes velmagtsdage. Arven fra gamle dage. På den anden side af Atlanten er et monster vokset frem fra Europas udstødte og verdens elendige. Et smukt og festligt monster med masser af venlighed, forståelse, rummelighed og overbærenhed, men et monster ikke desto mindre. Det ligger næsten indlejret i en imperialistisk tilgang til verden at være monstrøs, enorm, kolossal.
