torsdag den 8. december 2011

Dagens Nyheder


Henry Kissinger er blevet kaldt verdens ondeste mand i live, teknokrat, sociopat, udenrigspolitisk geni, krigsforbryder, Bor og mange andre mere eller mindre flatterende navne. Kært barn har jo som bekendt mange navne og Kissingers fulde navn er da også Heinz Alfred Kissinger. Han er en af det 20. århundredes sidste overlevende dinosaurer - manden er på vej mod de 89 - et omvandrende ikon for nogen, og et løsgående missil for andre - og for andre igen, Den Onde selv. Nogen mener endda han bør sigtes for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, men de skal nok til at skynde sig inden Baphomet henter sin tjener.

Af en djævel at være har han dog en dejlig sort humor, som kommer til udtryk i det famøse Memorandum of Conversation fra november '75, hvor han skælmsk beder den thailandske udenrigsminister overbringe Cambodia et amerikansk ønske om venskab.

 
Hele teksten er værd at læse for den politisk interesserede - om ikke andet, så for dens underholdningsværdi. Et storpolitisk comedy-show med stjerner og vandbærere, og med den store Heinz Kiss i rollen som USA's udenrigsminister i den berygtede Nixons:  

Kissinger - The Secretary.
- Forbudt i Schweiz -

Gode gamle George Bush er heller ikke velkommen i Schweitz efter han kom i søgelyset for Krigsforbryderdomstolen i Haag for nogle uger siden, da Kuala Lumpur Krigsforbrydertribunal fandt ham og Tony skyldige i forbrydelser mod menneskeheden ved angrebet på Irak. Tribunalet var blandt andet en reaktion på et stækket FN-system, og det er da bestyrkende for retsbevidstheden hos den almindelige verdensborger at det vækker gehør.

Andre steder i universet er der også konstateret sorte huller, blandt andet et sort hul mange gange større end hele vores solsystem.

I wonder if the other dimensional cosmos on the other side of the black hole sees an incredible white spot with everything being ejected out?


Mon det er noget verdens 100 mest hotte tænkere har tænkt over?

Eller hvad med ultrarøde galakser 13 milliarder lysår væk; er det værd at tænke over?

Stadig tæt på, men dog så langt væk er Voyager 1, som skulle være løbet ind i noget modvind udenfor Plutos bane. Det er åbenbart ikke sådan at slippe væk fra Solsystemet.


I Tyskland er der uklarhed om, hvorvidt nogen måske er kommet den modsatte vej af Voyager 1 og måske endda har været i Tyskland. Det vides ikke om myndighedernes tilbageholdenhed med at frigive oplysninger om tysklands UFO-fortid har historiske rødder, eller om tavsheden skyldes at fremmede magter dengang stod for den slags efterforskning i Tyskland.

Nu vandt nazisterne ikke herredømmet over verden, men Det Tredje Rige version 2.0 - pedanter ville kalde det Det Fjerde Rige, men historikere ville anerkende at kun et tysk rige ville kunne kvalificere et højere nummer - er i blomst. Det jeg her taler om er blomsten af det frø der blev sået i den menneskelige bevidsthed dengang i folkediktaturernes velmagtsdage. Arven fra gamle dage. På den anden side af Atlanten er et monster vokset frem fra Europas udstødte og verdens elendige. Et smukt og festligt monster med masser af venlighed, forståelse, rummelighed og overbærenhed, men et monster ikke desto mindre. Det ligger næsten indlejret i en imperialistisk tilgang til verden at være monstrøs, enorm, kolossal.



Hertil kommer en privat sikkerhedsindustri på over $60 mia.

Hav en god dag - du lever i en meget sikker verden.


Ingen kommentarer: