Informationsteori I, overfladen

Fra filmen Network, 1976

Hvis du ser TV har du måske undret dig over, hvem der bestemmer indholdet. Det er klart du selv betjener apparatet, men udvalget du zapper henover er blevet forberedt, programsat, tilrettelagt og produceret af nogen til lige netop dig - eller et andet segment - mod betaling. Fra et filosofisk standpunkt kan man sige, at produktet, eller udsendelsen, er resultatet af mødet mellem kunstneriske kræfter, teknisk snilde og faglighed tilført en vis grad af købmandskab.

Hvis et indslag fx skal kunne ses af hele familien er det en dårlig idé at vise pornografisk materiale eller ekstrem vold, selvom andre udsnit af befolkningen fornøjes derved. Det forudsætter derfor stadig tilpasning til segmenter og markeder at fremstille populære og dermed salgbare programmer, der kan betale huslejen. Det samme gælder, når et budskab skal formidles. Indholdet formes efter hvem det er henvendt til. Det gælder om at servere TV-kiggeren den mest indbydende form for adspredelse.

Medierne, der hersker over informationssfæren, er længe blevet kaldt for den fjerde statsmagt. Og med rette, da staten behøver god medieomtale for at have legitimitet. Det lader til, at borgerne - selv dem, der godt ved de ikke skal tro på alt, hvad de ser på TV - lader sig påvirke af mediernes diskurs. Medierne bliver på den måde et nyttigt og nødvendigt værktøj til magtudøvelse og menigsdannelse. Folk kan danne deres egne meninger, men kan også påvirkes til at danne de rigtige meninger.

Fjernsynet er som skabt til menigsdannelse. Her er et letfordøjeligt indslag - som måske ville kunne vises på TV.

De, som danner deres egen mening, er konspirationsteoretikere. Det kan man læse ud af den rapport en af Obamas rådgivere, Cass Sunstein, lagde navn til i 2008. Rapporten er et forslag til, hvordan truslen fra konspirationsteoretikere kan imødegås. I konklusionen står der:

Some conspiracy theories create serious risks. They do not merely undermine democratic debate; in extreme cases, they create or fuel violence. If government can dispel such theories, it should do so. One problem is that its efforts might be
counterproductive, because efforts to rebut conspiracy theories also legitimate them. We have suggested, however, that government can minimize this effect by rebutting more rather than fewer theories, by enlisting independent groups to supply rebuttals, and by cognitive infiltration designed to break up the crippled epistemology of conspiracyminded groups and informationally isolated social networks.

Herr Sunstein synes at have dannet den mening, at borgernes selvdannede meninger underminerer den demokratiske debat. Det skal bekæmpes med kognitiv infiltration fra selvstændige grupper - eller celler om man vil - trods risikoen for netop at underbygge konspirationsteoretikernes konspirationsteorier. Alt sammen for at afmontere og tilbagevise disse teorier, som opstår i informationally isolated sociale netværk - her oversat til tosser uden det fulde billede.

Krigen mod konspirationsteorier har varet længe, og er et afsætningsmarked i vækst ligesom markedet for sikkerhed og overvågning er i stadig vækst. De moderne sikkerhedsstyrker arbejder lige så gerne i civilt som i uniform. Såkaldte PsyOps - psykologiske operationer - er et fast element i professionel konflikthåndtering. Det gælder om at vinde hearts and minds. Det gøres bedst med hjertet, sekundært kan den offentlige mening manipuleres.

Denne form for informationskrig, mensingsdannelse, propaganda og hemmelighedskræmmeri har tidligere været kæmpet gennem nogle få dagblade og endnu færre TV-kanaler, men med internettet, sms, twitter, facebook og alle de andre kommunikationsveje er slagmarken blevet uoverkommeligt meget større. Det kan mærkes, ses og høres.

Hillary Clinton synes ikke længere USA fører i informationskrigen:

Fra RT

For den traditionelle bureaukratiske slaveforvalter-stat er det et skrækscenarie at lade folk danne deres egne meninger og bestemme selv. Se bare hvor galt det kan gå, hvis man ikke er lige så årvågen med at kontrollere informationsvejene, som handelsvejene:

Fra The Love Police

For at sikre en sådan situation ikke skal kunne opstå i større omfang i den internetbaserede del af verden arbejder den globale administration på at gennemføre lovgivning og indføre strukturer, der vil gøre det muligt at slukke for internettet lokalt eller sågar globalt. Her et indslag fra FOX.