lørdag den 9. april 2011

Aldrig mere 9. april?



Næsten som en forsinket aprilsnar blev det alligevel 9. april - igen. Trods den 9. aprils årlige tilbagevenden nu 70 gange siden 9. april 1940 er det alligevel på sin plads at nævne, hvorledes Danmark har forvandlet sit nationale udtryk fra at være en indadvendt lilleputstat i stormagternes vold til en udadvendt lydstat af EU med fingrene langt oppe i elitens magtapparat. Metamorfosen er begyndt. Nationalstaten er åreladt til undergang.





EU har haft en præsident i over et år nu. Det nationale er gået fra at være et nyttigt værktøj til at være en overflødig luksus. Hvem ved, om føje år vil det ikke være nødvendigt at ihukomme 9. april, for der vil ikke længere være en nationalstat at forsvare mod overmagten. Det slag er tabt. Det nationale vil med tiden få nogenlunde samme betydning for den Europæiske Union som det lokale har for Danmark idag.



Ingen kommentarer: