Informationsaktivisme I

Avedøreværket ligner så mange andre kraftværker med sine høje skorstene og enorme maskin- og turbinehaller. Giver man sig tid til det, sender det enorme frygtingydende bygningsværk tankerne på himmelflugt. I mere end en forstand er det den moderne verdens katedral. Her skabes den livgivende kraft, der holder samfundet sammen og igang. Herfra udgår det sande budskab, som mennesker fødes ind i, lever ved og dør. Cirklen ville være sluttet, hvis krematorier fik licens til at fremstille brugsstrøm. For hvad er det moderne menneske uden rigelig, lettilgængelig og dermed billig energi andet end en uduelig tumling i naturens vold? Nej, den kraft, der udgår fra Avedøreværket er ikke fordums åndelige kraft til forbedring af selvet og åndens gunst, men resultatet af en næsten magisk process, der gør stof om til energi - altså en anden form for energi end den lavtvibrerende form, stoffet repræsenterede.

For stof er i sine bestanddele ren energi, når man observerer det sub-atomare plan. Ved at finde den helt store regnemaskine frem har videnskaben regnet sig frem til, at den mindste partikel må bestå af noget, der ikke er en partikel - derfor ren energi. Masse - eller stof - bliver på den måde til energi, der blot optræder i en lavt vibrerende tilstand. Små pakker af spiraler fanget i et loop - som en bagel eller en donut - fx en lyspartikel, eller foton. Elektronerne, der farer omkring atomkernen, optræder ikke rigtigt som en partikel, men nærmere som en sky omkring protonerne og neutronerne i atomkernen. Det stof vi ser omkring os - ja, sågar det stof vi selv består af - er essensielt ren energi, der vibrerer/roterer med en bestemt frekvens.

Nuvel, kan det passe, at vi alle blot er ren energi, når det kommer til stykket? Jeg ved det ikke. Det hele fremstår så abstrakt, det kan være svært at danne sig en mening om. Samtidig overstiger vidensproduktionen i den højtteknologiske del af verden langt videnskabernes formåen til at optage disse enorme mængder af information og omsætte dem til nyttig foretagsomhed. Der mangler evner, incitament og ikke mindst parathed blandt etablerede videnskabsfolk til at lege med forskellige paradigmer og teorier på en gang i jagten på ny indsigt og forståelse. Den universelle videnskabelige tradition byder på det nærmeste, at etablere sig i et felt eller en niche, for så at blive dér til sine dages ende. Tværfaglighed er højt besunget, men sjældent forenet i samme sind. Ihh! Giv nu bolden op til fri leg, altså.

Verden behøver - blandt mange andre gode ting - en ny studenterrevolution, hvor universiteternes universelle legitimitet afmonteres for at give plads til et frit videndelingssystem - eller måske en verdensomspændende videnssky. For findes der kun een sandhed, Universitas? Eller er sandheden mulitivers? Legio.