tirsdag den 15. november 2011

Dagens Nyheder II

Kampen mod terror i form af det frie ord antager nye dimensioner mens der barsles med en decideret lovgivning imod ytringsfrihed på internettet. Fx er Twitter blevet stævnet til at udlevere materiale angående navngivne personer, bl.a. en af de personer, der fik faciliteret offentliggørelsen af videoen "Collateral Murder".

Imens fortsætter den arbitrære expropriation af det Libyske arvesølv til tonerne af Al-Qaida's krigshyl. Nu hvor "terroristerne" er begyndt at sælge olie er det som om de er vasket helt rene for tidligere tiders smuds og blod.

Til sammenligning har Koalitionen af Villige efterladt Irak i virak, hvilket jo altsammen er til det bedre, hvis man ønsker at drive forretning.

På hjemmefronten har Amerika ellers nok at se til, hvor occupy-bevægelsen er vokset til en torn i øjet politikere og andre meningsdannere med fast ejendom.

Og den økonomiske krise er tilsyneladende også nået til Kina - underforstået den almindelige kineser.

Ingen kommentarer: